Sådan kan fysioterapi ændre dit liv

Fysioterapi er en type terapi, som fokuserer på, hvordan kroppen bevæger sig. Der er altså fokus på både muskler, led, knogler, nerver og alle de andre dele af kroppen, som spiller en rolle. Du kan sagtens tage til fysioterapi, selv hvis der ikke er noget specifikt galt med din krop. Terapien kan nemlig hjælpe med helt generelle ting.

Det kan fysioterapi fx hjælpe med

Behandlingerne kan fokusere på alt fra små til store problemer. Jo mindre skaden er, jo færre behandlinger har du sandsynligvis brug for.

Sportsskader. Det er meget almindeligt at tage til en fysioterapeut, hvis du har en sportsskade. Det kan for eksempel være en overbelastning af led eller muskler.

Generelle skader. Det kan også være, at du har ondt i enten dine muskler eller led uden at vide hvorfor. Med fysioterapi kan du finde årsagen til smerten og behandle den.

Alt andet. Generelt kan fysioterapi bruges som behandling af et væld af forskellige ting. Det er for eksempel meget normalt, at kræftpatienter tager til genoptræning. Også gigtpatienter kan få meget ud af at tage til en fysioterapeut.

Det består en behandling af

Behandlingerne er ofte individuelle og personlige. Når du tager til din første behandling, vil I sandsynligvis i fællesskab nå frem til den behandling, som passer bedst til dig. Det kommer nemlig an på din skade eller smerte samt dit mål.

Det er meget normalt, at behandlingen er en form for træning. Det kan for eksempel være, at du skal lære at gå på en anden måde eller få flere rygmuskler. Træningen kan sagtens foregå som holdtræning. Det kan ofte være rart at møde andre mennesker, som kæmper med nogle af de samme ting.

Behandlingen omfatter dog også helt general vejledning. Der er nemlig ingen grund til at behandle skaden, hvis du fortsat laver de samme fejl som før. Så kommer den nemlig formentlig bare igen.

Der findes også diverse apparaturbehandlinger. Det er eksempelvis trykbølgebehandlinger. Denne type behandling kan hjælpe med arvæv, betændelser eller noget så alment som en tennisalbue.

Apparaturbehandlinger bruges ofte, når almindelig træning ikke har gjort en forskel.

Sådan finder du en god fysioterapeut

En god fysioterapeut skal være uddannet. Der findes flere forskellige uddannelser. Det vigtigste er, at de er uddannede sundhedspersoner. Hos Frederikssund Fysioterapi arbejder der kun autoriserede sundhedspersoner.

Det kan også være en god idé at kigge på lokale behandlere. Bor du for eksempel i Frederikssund, kan du vælge en klinik, som ligger i Frederikssund. Så er der også større sandsynlighed for, at du kender nogle, som er blevet behandlet samme sted. De kan fortælle dig lidt, om hvordan det er der.

Sørg for at klinikken kan hjælpe lige netop dig. Det kan du gøre ved at ringe til dem. Hør hvad de kan hjælpe med og forklar din egen situation. Hvis de virker tøvende og ikke kan give dig eksempler på, hvad der kan hjælpe, er det sandsynligvis ikke det rigtige sted.

Se deres anmeldelser. Du kan se anmeldelser mange steder på nettet. Nogle klinikker har også en underside på deres egen hjemmeside, hvor du kan se, hvad andre patienter mener.

Sådan finder du frem til den rigtige psykolog i København

Der i dag et hav af psykologer, man kan vælge imellem, når man har brug for hjælp til at komme videre i sin hverdag og få snakket ud om de problematikker, der kan fylde i dagligdagen. At der er så mange psykologer og terapeuter klar til at hjælpe, bør udelukkende ses som en fantastisk gave til dem, der har brug for hjælpen og nogle at snakke med. Det kan dog på samme tid være svært indimellem at finde den helt rette professionelle hjælp i de uendeligt mange muligheder. I sådanne tilfælde er det vigtigt at bevare overblikket og finde frem til en fagkyndig, der har erfaring indenfor de områder og problematikker, du selv døjer med i hverdagen. Således vil du altid kunne være sikker på at finde en, der med garanti kan hjælpe dig videre.

Hvad har du brug for hjælp til?

I din søgen efter den rette psykolog er det vigtigt, at du er mere eller mindre bevidst om, hvad du har brug for hjælp til. Er der helt konkrete problematikker i din dagligdag, som du ønsker at få snakket ud om, eller er det mere generelle ting, du i længere tid har været udfordret af. Når du søger professionel vejledning, er det nemlig vigtigt, at du finder en fagkyndig, der har erfaring indenfor lige netop det, du har brug for hjælp til. Som nævnt tidligere ville dette være din garanti for, at du kan blive hjulpet rigtig godt på vej. De fleste psykologer såvel som terapeuter skriver tydeligt på deres hjemmesider, hvad de er specialiseret inden for – dette vil være din rettesnor i din søgen efter denne rette vejledning.

Gør brug af søgeværktøjer på nettet

Der er i dag, som nævnt, mange forskellige psykologer og terapeuter, der alle har specialiseret inden for forskellige områder. Det kan umiddelbart være svært at finde frem til den helt rette blandt så mange, og det i et sådan tilfælde fordelagtigt for dig at gøre brug af nettets søgeværktøjer. Leder du eksempelvis efter en god psykolog i KBH kan du med fordel specificere din søgning på internettet efter netop dette og herunder, hvilke områder du ønsker denne psykolog skal være specialiseret inden for. Dette kan eksempelvis lade sig gøre på den danske platform kaldet Healper. Her vil platformen ud fra enkelte spørgsmål om dig kunne finde den helt rette fagkyndige, der kan hjælpe dig videre. Dette er både en overskuelig og nem måde at finde frem til en kompetent psykolog på, uden at du behøver at bruge flere timer på research.

Lænderygsmerter

Ondt i ryggen er en folkesygdom, som 8 ud 10 danskere vil på et eller andet tidspunkt i livet vil opleve. For omkring halvdelen vil rygproblemerne være tilbagevendende. I løbet af en periode på år vil op imod 30 procent danskere opleve lændesmerter. Rygsmerter er sjældent forårsaget af alvorligt sygdomme, men kan have kraftig indflydelse på din livskvalitet. Bl.a. så er Osteopaterne i Skanderborg & Horsens eksperter i at behandle rygsmerter.

Hos nogle kommer smerterne i lænden akut og i mange tilfælde opleves en væsentlig reduktion af smerterne inden for kort tid.  Dog vil nogle opleve at smerterne er vedvarende og fortsætter de mere end 3 måneder betragtes smerterne som kroniske. 

De typiske årsager til akutte lændesmerter er:

  • Tunge eller mange løft med vrid i ryggen
  • Ulykker
  • Uforudsete og pludselige bevægelser
  • Nyresten, nyre-bækken betændelse

 

Andre oplever at smerten kommer snigende over tid. Det starter ofte med lidt ømhed sidst på arbejdsdagen, efter aktiviteter eller lang tid i samme stilling. I starten er smerterne normalt væk igen om morgenen. langsomt bliver smerterne mere intense og længerevarende og ender ofte med at blive kroniske, hvis årsagen ikke findes og fjernes.

De typiske årsager til snigende lændesmerter har ofte relation til overbelastning eller sygdomme:

  • Uhensigtsmæssige stillinger i kroppen over længere tid. Her tænkes blandt andet på den samme siddestilling på kontorstolen dag efter dag eller kompenserende bevægemønstre i kroppen som skyldes 
  • Ensidige gentagne aktivitet (EGA), hvilke ofte ses i forbindelse med kontor-, fabriksarbejde, samt nogle håndværk. EGA ses ikke kun i forbindelse med job, men i høj grad også ved nogle sportsgrene og hobbyer.
  • Degenerative lidelser i rygsøjlen.  Det vil sige lidelser der langsom nedbryder og ændre kroppens eget væv som slidgigt, leddegigt, spondylolistese(fremadglidning i en af lændens hvirvler), spinalstenose(forsnævring i rygmarvskanalen)- og foraminal stenose(forsnævring i hullerne, hvor nerverne forlader rygsøjlen og  fortsætter ud i kroppen) o. lign.
  • Arvæv efter operationer i forbindelse med diskusprolapser, stivgørelse af lænden, ny hofte. Det er ikke kun arvæv fra operationer i bevægeapparatet, men også fra diverse tarm- og underlivsoperationer kan være årsag til lændesmerterne. 
  • Fysisk inaktivitet giver en svag muskler, der sammen med musklernes ukoordinerede samarbejde resulterer i instabilitet og smerter omkring rygsøjlen. Yderligere har fysisk inaktivitet stor indflydelse på din blodcirkulation. Den manglende aktivitet gør hjertet svagere, så det bliver hårdere at pumpe blodet ud i kroppen. Desuden er musklernes arbejde med til at presse blodet tilbage til hjerte og derfor er afgørende for et sund og velfungerende kredsløb. Blodet transporterer, næringsstoffer, affaldsstoffer, hormoner og immunforsvaret.

 

Kroppens advarselssystem

Smerter er dit advarselssystem, der gennem specialiserede nerveceller advarer hjernen når indre og yder påvirkninger (som skader og sygdomme) truer med at beskadige kroppen. Smerteoplevelser er subjektive og påvirkes af din egen tilstand og livssituation, dog ses nogle gennemgående træk i smerteoplevelsen fra forskelligt vævstyper i kroppen. 

Led, knogleskader giver ofte skarpe lændesmerter ved vægtbæring på grund af en kompression, smerten kan være sammen med feber.

Ledbånd og ledkapsler giver ofte en mere diffuse lændesmerter som trigges i bestemte stillinger, ved stræk. Bevægelse af ryggen kan ofte mindske smerterne.

Muskelsmerter er skarpe smerter tit med let udstråling langs muskulaturen lokalt i lænderegionen. Smerterne kommer under aktivitet og forsvinder i hvile.

Nervesmerter fra lænden skyldes irritation/inflammation omkring nerveroden eller langs nervens forløb i kroppen. Der er ofte tale om jagende, isnende, brændende, skærende, strammende smerter. 

For lændens nerver vil symptomerne opleves ned i benene, ydersiden af hofterne, i lysken og selvfølgelig lokalt omkring lænden. 

 

Årsagen til lændesmerter

De strukturer (muskler, sener, led, knogler mm.) i kroppen der giver dig smerterne, behøver ikke at være årsagen til smerterne. Når en eller flere dele af kroppens mister bevægelighed, afviger den fra normale holdninger, bevægemønstre og funktioner. Gennem kompensatoriske stillinger og bevægelser forsøger kroppen at minimere smerterne samt opretholde dennes funktioner. Det medfører en øget belastning og stres af væv andre stedet i kroppen, som kan resultere i de oplevede smerter.

Ved lændesmerter kan bland andet uens benlængde, bækkenproblematikker, arvæv, manglende mobilitet i nyre, dele af tyktarmen og tyndtarm.

Hos en osteopatet vil du kunne få behandlet årsagen til dine smerter gennem en grundig helhedsorienteret undersøgelse, der sikrer dig en målrettet indsat i kampen mod dine rygsmerter. 

Lange ventelister hos landets psykologer

Depression og angst under corona-krisen giver lange ventelister hos landets psykologer

Coronavirussen har efterhånden været en del af vores hverdag i snart et år. Og det har i sandhed været et langt år med håndsprit, afstand, mundbind og øvrige varierende restriktioner. Alle har været påvirket af situationen på den ene eller den anden måde. Nogle er ansat i frontlinjen og sætter hver dag deres eget helbred på spil for vores fælles bedste. Andre arbejder hjemmefra, mens de skal fungere som både pædagog og hjemmeskolelærer for deres mindre børn. Og mange enlige og studerende sidder helt alene i deres hjem dag efter dag efter dag.

Det kan dermed betyde, at depression og angst under corona-krisen giver lange ventelister hos landets psykologer.

Flere oplever angst og depression under corona-krisen

Det er de færreste, der ikke er blevet påvirket negativt af corona-krisen på den ene eller den anden måde. Vi befinder os midt i en global pandemi, hvor vi hver eneste dag hører om dødsfald og tragiske hændelser rundt omkring i verden. Det er bestemt ikke så underligt, hvis det tærer lidt på psyken.

Derfor er der mange, der enten udvikler angst eller får flere anfald end normalt, siden epidemien først brød ud. De kan være bange for at blive syge med corona eller at miste familiemedlemmer til sygdommen. Personer med social angst kan have endnu sværere ved at forlade deres hjem end tidligere pga. de mange restriktioner med mundbind, afstand og hånddesinfektion.

Derudover udvikler mange depression, fordi de er ensomme i deres selvisolation og mister troen på, at verden bliver normal igen.

Ventetid på psykologbehandling

De mange tilfælde af angst og depression har ført til en stor stigning i henvisninger til psykologhjælp. Faktisk er der så mange, der kontakter deres praktiserende læge med henblik på en henvisning, at der i nogle landsdele er meget lange ventelister. Især i Region Hovedstaden står det slemt til. Her er der i gennemsnit en ventetid på 12,5 uger for at komme til en psykolog.

Og det er meget problematisk, da man typisk først går til egen læge og får en henvisning, når det står rigtig skidt til. Dem, der søger psykologhjælp, har med andre ord akut brug for hjælp. Pga. den lange ventetid på psykologbehandling er mange psykologer bekymrede for, at det kan få alvorlige, langsigtede konsekvenser for de ramte. Der er nemlig en stor risiko for, at de ender med at blive langtidssygemeldt eller dropper ud af deres studier, fordi de ikke kan overskue hverdagen.

Hvis psykiske lidelser som angst og depression ikke behandles tidligt nok, kan behandlingsforløbet blive meget længere end nødvendigt. Det kan også blive nødvendigt at ty til medicinsk behandling, da lidelsen kan blive så alvorlig, at psykologhjælp ikke længere er tilstrækkeligt. Medicinsk behandling kan være uhyre vanskeligt at komme ud af igen, da det som regel kræver nedtrapning i kombination med samtaleterapi. Det er med andre ord vigtigt for patientens fremtidsudsigter, at de kommer i psykologbehandling så hurtigt som muligt.

Mange søger alternative behandlingsformer

De lange ventetider på psykologbehandling får derfor mange til at søge alternative behandlingsformer. Det kan f.eks. være mindfulness, kugledyner, lysterapi og tankefeltterapi.

Sidstnævnte er en terapiform, der kombinerer den oldgamle kinesiske teori om kroppens energibaner med samtaleterapi, som vi kender den fra Vesten. Ved tankefeltterapi udføres behandlingen ved, at man stimulerer energibanerne ved at banke let på specifikke dele af kroppen, mens man fokuserer på sit ubehag. Det er altså på mange måder det samme princip, der gør sig gældende ved akupunktur og zoneterapi.

Mange oplever en positiv effekt ved alternative behandlingsformer som tankefeltterapi. Og med de lange ventelister hos landets psykologer, kan det bestemt være et forsøg værd. Om ikke andet kan det have en gavnlig effekt, at man føler, at man tager hånd om sine problemer.

Døjer du med overgangsalder? Sådan opnår du hormonel balance

Oplever du hedeture, vægtøgning, humørsvingninger og søvnproblemer? Så er det tegn på, at du er i overgangsalderen. Og det kan være en svær tid, men hvis du får styr på hormonbalancen, kan det blive langt lettere. Læs her hvordan!

En af hovedårsagerne til problemer i overgangsalderen er hormonel ubalance, når du går fra at være frugtbar til menstruationsfri. Det er derfor vigtigt at holde dine hormoner i balance – særligt hvis du døjer med trælse symptomer fra overgangsalderen!

Herunder kan du læse om nogle af tegnene på overgangsalderen. Og herefter kan du læse, hvordan du bedst holder dine hormoner i balance, så den bliver så behagelig som muligt.

5 tegn på, at du er på vej i overgangsalderen

Overgangsalderen er betegnelsen for fasen mellem, at du er frugtbar, til du bliver helt fri for menstruation. Den ligger fra, du er ca. 35 til 60 år. Men det kan variere fra kvinde til kvinde.

Her er 5 tegn, du kan kigge efter for at se, om du er på vej i overgangsfasen:

1. Du oplever en generel tørhed. Ikke bare tør og runken hud, men også tørre slimhinder i underlivet.
2. Du døjer med mange temperatursvingninger, og du går fra hedestigninger og svedetur til frysetur.
3. Du føler dig tungere – ikke bare gennem vægtøgning, men også ved væskeophobninger i kroppen.
4. Du har lettere til at føle dig trist og irritabel, og du oplever måske oftere at have humørsvingninger.
5. Du sover ikke godt og har svært ved at falde i søvn om aftenen, hvilket fører til en større træthed.

Kan du genkende dig selv i nogle af de ovenstående symptomer? Så er det måske tegn på, at du er på vej ind i overgangsfasen. Det kan være en ubehagelig og frustrerende tid, men der er heldigvis måder at gøre det lettere. Og en af dem er at få styr på din hormonbalance!

Spis en alsidig kost med sunde fedtstoffer

Alle kønshormoner er fedtstoffer, og det er derfor, at du skal have fedt i kosten. Det er nemlig byggestenene for dine hormoner. Dannelsen af kønshormoner kan desuden føre til fedtmangel. Af den grund er det vigtigt at sørge for, at du får sunde fedtstoffer gennem din kost.

Så ud over at spise en varieret kost med både proteiner og kulhydrater, bør du spise nogle af disse sunde fedtstoffer:

• Oliven og olivenolie
• Nødder, frø og kerner
• Friske, hele avocadoer
• De sunde planteolier

Overvej f.eks. spise frisk avocado på groft toastbrød til morgenmad, og snack gerne på nødder i løbet af dagen. Skift desuden smørret og solsikkeolien ud med oliven- og rapsolie, når du laver mad.

Undgå hormonforstyrrende stoffer

Ud over at tilføje nok byggesten til din krop er det vigtigt, at du ikke påvirker din hormonbalance negativt. Derfor er det vigtigt at undgå hormonforstyrrende stoffer – både i din kost, din bolig og resten af dit miljø.

Gå efter miljømærkede produkter uden parfume, når du skal have vaskepulver, shampoo og lignende. Undgå også farlige kemikalier fra f.eks. maling, hårfarve og spray-produkter. Hold desuden dine omgivelser rene og pæne ved at lufte grundigt ud og tørre støv af ofte.

Hvis du følger disse råd, kan det muligvis hjælpe med at mindske ubehagelige konsekvenser af overgangsalderen. Ellers kan du også altid søge råd hos din praktiserende læge.

Kom godt igennem din tarmoperation med Klyx

Står du netop overfor en større tarmundersøgelse eller en operation, hvor en effektiv tarmtømning er nødvendig for at gøre det muligt at gennemføre proceduren? Det kan lyde som en nærmest umulig opgave at tømme tarmene på kommando, og derfor kan det være en god idé at række ud efter et medicinalprodukt, der egner sig helt perfekt til formålet.

Med det professionelle lægemiddel Klyx kan du få tømt dine tarme, så du er sikker på at møde klar og veloplagt op hos din læge, så der er en bekymring mindre at skulle forholde sig til.

Hvordan virker Klyx?

Klyx er en flydende rektalvæske, der påføres i endetarmen forud for en tarmoperation eller en undersøgelse, der kræver komplet udtømning af tarmene. Væsken er med til at øge vandindholdet i afføringen og er samtidig med til at stimulere endetarmens naturlige afføringsreflekser, så du nemt og effektivt kan komme af med din afføring uden de store problemer.

Midlet påføres ved indsprøjtning i endetarmen og holdes inde i 5-10 min., inden du igen går på toilettet. For at gøre påføringen nemmere kan du evt. smøre spidsen med vaseline eller presse et par dråber ud af flasken.

Der er sjældent bivirkninger i forbindelse med brug af Klyx, men du bør dog alligevel være opmærksom på milde symptomer som fx ubehag i maven og endetarmen.

Hvad skal du være særligt opmærksom på?

Det er vigtigt, at du ikke anvender Klyx over en længere periode, da det på sigt kan give dehydrering, elektrolytforstyrrelser og beskadige kroppens naturlige tarmhinde. Derudover bør produktet ikke anvendes til børn uden lægens anvisning. Er du gravid, kan du godt bruge produktet efter aftale med din egen læge.

Produktet anbefales ikke til personer, der i forvejen lider af:

  • Hæmorider eller analfissurer
  • Blødning eller inflammation i tarmene
  • Tarmslyng eller nedsat passage i tarmene fx pga. forsnævringer
  • Ukendte smerter i maven