Sådan fungerer en strafferetssag

En strafferetssag er nok noget, de færreste har lyst til at opleve, medmindre de arbejder i den branche. Det kan dog stadig godt være, at man synes, det er interessant at blive klogere på, hvordan de fungerer – uden at man selv har lyst til at være en del af en. Er du en af dem, der synes strafferetssager er spændende, men ikke selv har lyst til at være til stede under én? Så læs med her og bliv klogere på, hvordan de fungerer.

Hvem er med under en strafferetssag?

Der er flere forskellige personer med forskellige jobtitler og roller, der skal være til stede under en strafferetssag. Først og fremmest er der dommeren, der kommer med den endelige dom til sidst. Vedkommende får ofte selskab af en eller flere domsmænd, der er ikke-juridiske dommere. Herudover er der anklageren, der skal bevise, at den tiltalte er skyldig.

Personen, som det hele handler om, er den tiltalte, der menes at have gjort noget strafbart. Ved den anklagedes side er forsvarsadvokaten. Læs her hvad en forsvarsadvokat er og få en uddybende forklaring. Derudover kan der også blive indkaldt ofre for den forbrydelse, den anklagede skulle have begået – eller måske vidner til den. Samtidig kan der også sidde nogle tilhørere. Det kan enten være nogle med relation til den anklagede, journalister, der skal dække retssagen eller andre interesserede.

Hvordan forløber strafferetssagen?

Når alle de førnævnte personer er dukket op til retssagen, bliver anklageskriftet læst op, og den tiltalte skal sige, om de mener, de er skyldige eller ej. Hvis den tiltalte nægter sig skyldig, skal anklageren i gang med at bevise, at vedkommende er skyldig. Det kalder man, at anklageren har bevisbyrden for, at den tiltalte er skyldig.

Dette gør anklageren i flere forskellige trin. Først og fremmest skal den tiltalte afhøres. Både forsvarer og anklager har ret til at udspørge den tiltalte. Herefter kan der læses forskellige dokumenter op, der kan fungere som beviser for forbrydelsen. Samtidig kan der også indkaldes forskellige vidner, som kan fortælle om forskellige ting. Disse vidner kaldes dog først ind, når det er deres tur til at vidne.

Til sidst skal anklageren og forsvarsadvokaten fortælle deres syn på, hvorvidt den tiltalte er skyldig eller ej, og den tiltalte kan komme med en afsluttende bemærkning. Herefter går dommerne ind i et andet rum for at finde frem til en dom. Sommetider kan de afgive den samme dag – andre gange går der flere dage.

Hvor ligger Danmarks højeste punkt?

Hvor ligger Danmarks højeste punkt? De fleste har nok tabt diskussioner med familien ved at svare Himmelbjerget til dette spørgsmål. Efter en længere undersøgelse af Danmarks topografi, blev det bestemt at Møllehøj er Danmarks højeste punkt. Møllehøj er 170,8 meter høj og ligger i Skanderborg Kommune. I 2005 blev Møllehøj kåret til at være Danmarks højeste punkt. Inden da var det almindeligt kendt, at den fornemme titel enten måtte tilhøre Yding Skovhøj eller Ejer Bavnehøj.

Ejer Bavnehøj havde først titlen som Danmarks højeste punkt tilbage fra før 1941. Ejer Bavnehøj ligger i Skanderborg kommune, hvor du også kan finde Møllehøj. Ejer Bavnehøj er især kendt for sin smukke genforeningssten. Genforeningsstenen blev sat på Ejer Bavnehøj i 1924, da det på daværende tidspunkt blev anset for at være det højeste punkt i Danmark.

Top 10-listen over højeste punkter i Danmark ser således ud:

  1. Møllehøj – Ejer, Jylland : 170,86 m.
  2. Yding Skovhøj – Yding, Jylland : 170,77 m.
  3. Rytterknægten – Vestermarie, Bornholm : 162 m.
  4. Rye Sønderskov – Gl. Rye, Jylland : 157 m.
  5. Them Bavnehøj – Them, Jylland : 153 m.
  6. Sorring Loddenhøj – Sorring, Jylland : 148 m.
  7. Himmelbjerget – Gl. Rye, Jylland : 147 m.
  8. Aborrebjerg – Møns Klint, Møn : 143 m.
  9. Ravnebakke – Vestermarie, Bornholm : 142 m.
  10. Brande Krat – Them, Jylland : 141 m.

Højderne er målt i meter over havets overflade. Det er nok ingen overraskelse, at de fleste af Danmarks højeste punkter ligger i Jylland.

At finde Danmarks højeste punkt er ikke så ligetil

Danmark er et meget fladt land, men dette betyder ikke, at landet kun lige akkurat er over vandhøjde. Danmark anses for at være et fladt land, fordi det har bløde dale og bakker. Derfor kan det være svært at måle højdeforskellen. I første omgang var udfordringen dog at finde de høje punkter. Den blide hældning, som gør Danmark så nemt at rejse igennem, betyder nemlig, at det kan være svært at finde høje punkter.

Hvis man målte med menneskeskabte højder, ville Yding Skovhøj være det højeste punkt i Danmark. Efter målingerne i 2005 fik Yding Skovhøj en flot andenplads, men hvis man foretrækker også at måle med menneskeskabte højder, vil Yding Skovhøj stadig have førstepladsen. Som det kan ses på top 10-listen over Danmarks højeste punkter, er Yding Skovhøj hele 170,77 meter højt. Oven på bakken er der dog bygget en høj i løbet af bronzealderen, og denne bronzealderhøj gør Yding Skovhøj 172,54 meter høj.

Da det dog i Danmarks historie har været meget normalt for mennesker at bygge forskellige bygninger og lignende på bakketoppe, blev det bestemt, at man ikke medtog menneskeskabte højder i sammenligningen.

Rangerer de menneskeskabte højder på listen over Danmarks højeste punkter?

Det blev besluttet under målingerne i 2005, at menneskeskabte højder ikke skulle medregnes, når der blev målt høje punkter i Danmark.

Det er på ingen måde normalt at skabe bjerge og bakker. Menneskeskabte højder skal derfor ikke forstås som deciderede menneskeskabte højder. En menneskeskabt højde er nærmere en bygning, terasse eller lignende, som danskere har bygget oven på disse højder.

Især blandt middelalderens danskere var det normalt at bygge landsbyer, udkigsposter og andet på lokale højdepunkter. Dette er ganske enkelt fordi Danmark har en blid hældning. Den blide hældning betyder, at mennesker ikke på samme måde har skulle frygte jordskred og andre naturkatastrofer. Dette giver dog en ekstra udfordring, når Danmarks højeste punkter skal måles.

Spændende fakta om nogle af Danmarks højeste punkter

Der er mange, som har troet, at Himmelbjerget var Danmarks højeste punkt. Det vides ikke hvorfra denne tanke kommer. Himmelbjerget er et af de mest kendte områder i Danmark, men det betyder desværre ikke, at den smukke bakke bliver højere. Dette er selvfølgelig en logisk tanke at have på baggrund af Himmelbjergets navn. Med sine 147 meter over havets overflade er Himmelbjerget Danmarks 7. højeste punkt.

Som nævnt tidligere er der også mange høje punkter i Danmark, som har været svære at måle, fordi der er menneskeskabte ting på toppen. Eksempelvis står Ottehøje i Bryrup på Sjælland til at være 140,5 meter over havets overflade, men der ligger en gravhøj på toppen. Med denne gravhøj måles Ottehøje til at være 145 meter over havets overflade, og derfor er den egentlige højde af Ottehøje omstridt.

På listen over de højeste 20 punkter indtager de sidste to faktisk en delt 19. plads, nemlig Lindeballe Skov i Lindeballe i Jylland og Bavnehøj i Brædstrup i Jylland. Disse to punkter er nemlig begge præcis 133 meter over havets overflade.