Med de sociale mediers fremmarch har vi konstant mulighed for at holde kontakten med vores venner og familie. Vi kan chatte, tweete, snappe og meget andet. Men med alt dette følger også en hel del tid, der dedikeres til at være online. Man kan ende med at bruge mange timer foran en skærm frem for at være til stede i den virkelige verden. Derfor kan det være rart at finde nye måder at holde kontakten med ens omgangskreds – helt uden brug af de sociale medier. Læs med her og bliv inspireret til en mere analog hverdag.
Anskaf dig en walkie talkie
Du har sikkert set dem i film og tv-serier, men det er de færreste, som faktisk bruger dem til hverdag. Her tales der selvfølgelig om en walkie talkie, der er et oplagt redskab til at kommunikere med familie og venner. Det kan være en måde at mindske din skærmtid på, da du kan ty til din walkie talkie for at holde kontakten frem for de sociale medier, som tit kan ende være at distrahere én fra det oprindelige formål. Med en walkie talkie kan du tale med dem, du har kært – det kræver blot, at de ligeledes har en walkie talkie. Der findes forskellige typer på markedet i forskellige prisklasser, så du kan finde den walkie talkie, der passer til dine behov.
Breve er personlige og betænksomme
En anden kommunikationsform, som du med fordel kan benytte dig af, er at skrive breve. Dette hører til den mere gammeldags form for kommunikation, men ikke desto mindre er det en oplagt måde at holde kontakten på. I forhold til de sociale medier er brevskrivning mere tidskrævende, da det tager længere tid for brevene at finde frem til modtageren, men det ændrer ikke på, at det er en yderst personlig måde at kommunikere med dine kontakter på.