Køleskabe er en hård hvidevare, som er nødvendig for at vi kan opbevare vores fødevare på forsvarlig og hygiejnisk vis. Er dit køleskab stået af, bliver du derfor nødt at anskaffe dig et nyt. Er du bare træt af dit gamle køleskab, så er det også bare med at få det skiftet ud.
Ofte kan det godt svare sig i forhold til energiniveauet, men samtidig gælder det også om at have et køleskab, der passer til dine behov, så du kan udnytte det bedst muligt. I denne artikel vil vi komme ind på nogle af de faktorer, du bør overveje, inden du køber et nyt køleskab.
Vælg et køleskab, der passer til dit køkken
Et køleskab er langt fra bare et køleskab. Der er så mange forskellige modeller og typer, du kan vælge imellem. Nu er køleskabe sjældent noget, vi skifter ud jævnligt, så det gælder om at afstemme dine behov og få fat i det køleskab, der passer bedst muligt til netop dine behov, så du ikke skal gå og ærgre dig over, at du valgte forkert i mange år.
Du skal vælge et køleskab, der passer til dit køkken. Er det så et fritstående eller et integreret køleskab? Husk også at måle op, inden du køber, da der er forskel på bredden på køleskabe, og skal du have et integreret køleskab, så er det noget møg at komme hjem med det og ikke kunne få det sat på plads, fordi det er for bredt.
Hvilke features skal dit kommende køleskab have?
Du får hvad du betaler for. Vil du gerne have et bedre køleskab, koster det også mere. Du kan dog være heldig at finde store rabatter på køleskabe. Her er nogle ting, som du bør kigge tænke over:
- Skal køleskabet have luftcirkulation?
- Skal det være et amerikanerkøleskab eller et almindelig?
- Skal det have integreret fryser?
- Skal det kunne lave isterninger?
- Skal det have automatisk afrimning?
Et køleskab med luftcirkulation vil have en bedre evne til at fordele kulden rundt i rummet i modsætning til de køleskabe, der ikke har luftcirkulation. Her vil der være varmest ved køleskabsdøren og køligt langs bagvæggen. Luftcirkulationen sørger derfor for en mere jævn temperatur.
Med hensyn til størrelsen, så skal du afstemme det i forhold til antallet af personer i husstanden samt om i generelt set opbevarer meget mad i køleskabet. Det kan eksempelvis være, hvis du handler stort en gang om ugen og derved opbevarer meget på køl, eller hvis du ofte har rester til at stå på køl. Lad være med at købe et amerikanerkøleskab bare fordi det ser sejt ud, for et større køleskab vil koste mere i strøm.
Det kan være rart at have en integreret fryser. Disse er ikke særlig store, så det er ikke her, du vil opbevare en hel måneds kødforbrug. Det er til gengæld skønt at kunne hive frostgrøntsager og andre ting op, som du lige skal bruge, mens du laver mad. Isterninger er en luksusting, men bruger du mange af slagsen, så gør det det rigtigt nemt og du slipper for at fylde isterningeposer.
Husk også at tjekke, om køleskabet er med automatisk afrimning, da dette vil spare dig for en del besvær.