Tips til den perfekte spisestue

Har du lige købt nyt hus eller er ved at bygge drømmeboligen? Så kan det være rart at få lidt inspiration og tips til, hvordan man tackler indretningen rundtomkring i boligen. Er spisestuen separat fra køkkenet eller tv-stuen, så har vi et par tips til, hvordan man kan indrette den hygeligt.

Indret med fokus på komfort

Spisestuen er stedet, hvor vi deler måltider og samtaler. Det er ofte der, man holder middagsselskaber og fødselsdage, og det er derfor et socialt samlepunkt i boligen. Når du skal indrette din spisestue, er det derfor en god idé at have det sociale liv i fokus. Folk slapper bedst af, når de spiser og snakker, hvis de er komfortable i rummet. Du kan fx skabe ekstra komfort ved at vælge behagelige spisestole med god rygstøtte. Det kan også være en god idé at indrette med tanke for lydniveauet i spisestuen. Designgulve som er lyddæmpende og lyddæmpende plader på væggene, kan være gode løsninger, så akustikken ikke gør det ubehageligt at føre samtaler, når man sidder mange rundtom bordet.

En af de vigtige beslutninger der skal træffes, når man indretter sin spisestue, er, hvilket slags spisebord man skal sidde omkring. Mange vælger det klassiske rektangulære spisebord, da det både udnytter pladsen i rummet godt, og gør at man kan sidde mange rundtom bordet. Men det er faktisk blevet ret populært med runde spiseborde. De flotte runde borde er nemlig unikke og giver mulighed for lettere at kunne have øjenkontakt med alle rundtom bordet.

Hyggelig indretning med personlighed

Den letteste måde at bringe hygge ind i spisestuen er ved at skabe en personlig indretning. Brug gerne tid på at finde billeder eller plakater til væggene, som passer til din personlige stil eller har en særlig betydning for dig. Find evt. vaser, dug og hyggelige pynteting, som passer til dig og din stil.

Andre artikler fra MX Press

Scroll to Top