Såfremt du vil opnå et optimalt arbejdsflow på din arbejdsplads, er det afgørende, at man har et overskueligt og organiseret lager. Det er således vigtigt, at man sørger for at bruge tid på at finde frem til de helt rette lagerløsninger, da dette både resulterer i mere sikre arbejdsforhold og effektive arbejdsgange. Men hvordan kan man få styr på et stort lager? Her i artiklen vil du blive præsenteret for en række brugbare tips til, hvordan du kan skabe orden i lagerforholdene i din virksomhed.
Tænk over hvordan varerne flyttes rundt på lageret
Når du skal tænke over optimale lagerløsninger, bør du altid have dine medarbejderes sikkerhed for øje. Derfor bør du først og fremmest tænke over, hvordan varerne flyttes rundt på lageret, og her kan du med fordel investere i palleløftere, da disse uden tvivl er den bedste løsning, når det kommer til transport af store varer. Du kan også vælge at købe gitterbure, hyldevogne eller plateauvogne, da du på den måde får mulighed for at flytte rundt på tunge produkter på en simpel måde. Endelig er en sækkevogn en rigtig god investering, da de sikrer en nem transport af en hel stak kasser på samme tid, og herudover optager den ikke meget plads på et lager.
Sådan sørger du for dine medarbejderes sikkerhed
Når du skal sørge for medarbejdernes sikkerhed, er det desuden vigtigt, at du sørger for at investere i engangshandsker til samtlige ansatte. Det er nemlig altid sikrere at bruge disse end et par almindelige handsker, og så er det sådan set underordnet, om du arbejder med kemiske, fedtede, rå eller skarpe produkter. Herudover er hobbyknive nødvendige på stort set alle lagre, og i den forbindelse er det vigtigt, at disse er ergonomisk udformede og desuden har en klinge, der for eksempel er beskyttet via automatisk indtrækning. Du bør desuden tjekke, at gulvet i lageret er behageligt at gå på for dine medarbejdere, og at det er skridsikkert. Fugefri industrigulve er eksempelvis et rigtig godt valg, da disse er velegnede til lagerbygninger grundet deres stærke og langtidsholdbare materiale.
Find en organiseret måde at opbevare dine produkter på
Vil du have styr på dit lager, er det desuden vigtigt, at du opbevarer dine produkter på en hensigtsmæssig og organiseret måde. Det kan for eksempel være i form af stabelbare kasser, der gør, at du nemt kan placere dem ovenpå hinanden, hvormed du både sparer plads og lettere vil få mulighed for at sortere produkterne. Når det kommer til valg af lagerudstyr, bør du ydermere tænke over, om produkterne kan tåle sollys og fugt, og om der eventuelt er behov for ekstra beskyttelse mod enten snavs eller støv, da dette har afgørende betydning for, hvilken løsning du bør vælge. Du kan også vælge at opbevare dine produkter i opbevaringskasser med lås, så produkterne er beskyttet bedst muligt. I den forbindelse kan du med fordel vælge gennemsigtige modeller, så du hurtigt og nemt kan identificere, hvad der er inde i kasserne.