Der er ikke altid meget plads, når man bor i en lille lejlighed, eller bare en lille bolig, som man er begyndt at vokse ud af. Ekstra vægge er ikke noget man bare lige sådan bygger, og da slet ikke i en lejebolig, men det er der råd for. Skærmvægge er hurtige og nemme at sætte op eller klappe sammen igen, når de ikke lige skal bruges. En simpel skærm kan både bruges som afdækning eller til at skabe et nyt, mindre rum, f.eks. til børnene.
Skjul dit rod med skærmvægge
At bo småt kan både være virkelig billigt og befriende, men så absolut også noget så besværligt. Den begrænsede plads stopper dig forhåbentlig fra at købe alt for mange ting, som du ikke har brug for, og det er nok meget godt. Men, den gør det ligeledes svær at gemme de ting væk, der bare skal være der selv om de ikke ligefrem pynter. Skærmvægge gør det nemt at skjule et hjørne med vasketøj, opbevaringskasser eller dine kreative projekter, der ikke lige bliver ryddet op hver dag. Du kan sagtens bare skjule et hjørne, men store skærmvægge kan jo faktisk også sagtens afskærme en hel side af rummet, hvis du har brug for det.
Privatliv i en étværelses lejlighed
Bor du i en studielejlighed, eller bare en lille étværelseslejlighed, så har du i den grad mangel på vægge. I hvert fald nogle gange. At sove i sin egen stue og måske endda også køkken kan være helt i orden, når man er alene, men det er knapt så fedt, når der kommer gæster. Med en skærmvæg kan du adskille din soveplads fra resten af rummet efter behov, eller du kan flytte den rundt som det passer dig, hvis du f.eks. har brug for at skærme din kontorplads af i stedet for.
Til hjemmet med småbørn
Børn har det med at komme og fylde vores hjem op. Det er skønt, men det kan også være udfordrende. Med et par gode skærmvægge har du gode muligheder for at skabe ekstra, afgrænsede legerum, eller endda dele et deleværelse op i to, så børnene også kan føle, at de har deres eget rum. Skærme giver dig en fleksibilitet, som kan være guld værd, når man har små børn. Skærmene er ovenikøbet så lette, at børnene selv kan hjælpe med at pakke dem sammen, når de ikke skal bruges mere.
Ekstra rum i det store hjem
Skærmvægge er dog ikke kun til små hjem. Faktisk kan de være den helt perfekte løsning til store hjem, hvor pladsen er rigelig og sagtens kunne være udnyttet bedre. Del store rum op i mindre sektioner, så for du både mere ud af pladsen og du skaber liv i rum, der ellers kan føles store og tomme. Her kan du måske få ekstra meget ud af flotte designs, der kan blive en smuk og spændende feature i dit hjem. Vælg mellem mange flotte designs, printet i høj kvalitet og se dit rum forandre sig for øjnene af dig.