De fleste børn tilbringer i dag rigtig meget tid indenfor – og gerne foran en computer-, tablet-, tv- eller mobilskærm. Det at få børnene ud i det fri er for mange forældre en daglig kamp. Og der er god grund til at få børnene udenfor. Gennem leg udenfor forbedres børnenes mentale og fysiske sundhed samtidig med deres motorik. Ønsker du som forælder at få dine børn mere ud i den friske luft, kan du med fordel skabe mulighed for sjov og leg i haven. På denne måde er der ikke så langt til det sjove udenfor – efter blot et par skridt vil de have adgang til masser af leg. Få inspiration her.
Køb en firkantet trampolin til mange timers sjov
Har du en have tilknyttet din bolig, er det en rigtig god idé at købe en firkantet trampolin. Firkantede trampoliner giver timevis af sjov, og så er det ligeledes en god motionsform for børnene. Selvom Danmark ofte er præget af kulde og regn, er der altså alligevel masser af tid til trampolinsjov i løbet af foråret, sommeren og efteråret. Der findes et væld af trampoliner på markedet, og derfor kan det være svært at vælge. Du kan med ro i maven vælge firkantede trampoliner, der er SG og CE godkendt. Herved er du sikker på, at de firkantede trampoliner overholder kravene til sikkerhed og kvalitet.
Skab gerne rod og uorden i haven
Som voksen kan det være fristende altid at holde haven flot og stilren. Selvom det for voksne er en fryd for øjet, er det ikke nødvendigvis det bedste for børnene. Skab derfor gerne lidt rod i haven – enten i form af et børnehjørne med masser af udendørs legetøj eller grenbunker. Grenene er perfekte til at lege sørøvere eller lave huler med. Legetøjet kan være alt fra sportsudstyr til haveredskaber i børnestørrelse. Mulighederne er mange, og haven behøver ikke altid at se perfekt ud – det kan i hvert fald hjælpe børnene til at blive interesserede i leg, hvis der er lidt uorden. Når haven så endelig skal gøres flot, kan du med fordel tage børnene med i arbejdet for en stund.
Vandlegetøj, hjemmelavet legeplads og fart over feltet
Ikke nok med at trampoliner, grene og udendørs legetøj er sjovt – så findes der også stakkevis af andre sjove ting til udeleg. Byder vejret på varme temperaturer, er leg med vand virkelig sjovt. Køb vandpistoler, vandballoner og soppebassin – og giv den så gas med vandleg. I kan også blot bruge vandslangen eller vippevanderen til sjov og ballade. Ellers kan du indrette haven med gynger, rutsjebaner og sandkasser. Dette er nemlig også en sjov måde for børnene at være udenfor på.
Har haven mange fliser, eller bor du i et roligt område med afgrænsede veje, er Heelys også et hit. Heelys er et par sneakers til børn med hjul underneden. Her får børnene altså rig mulighed for at suse afsted, hvilket også giver et sjovt sus i maven. Til dette formål er side by side rulleskøjter og løbehjul selvfølgelig også altid et hit. Tilpas de udendørs aktiviteter til barnets alder og lyster – dette vil give størst mulighed for succes i forhold til at skabe sjov og leg i haven for børnene.
Se også den store guide til nedgravede trampoliner her: https://trampolin-til-nedgravning.dk/