Sådan passer du godt på din bil året rundt

Når man køber en bil, er det en investering. Ikke en investering som man forventer at give et afkast – i hvert fald ikke i 99,9% af tilfældene, men alligevel en investering i, at man kan komme rundt som man lyster. Det er altså en udgiftspost man holder for at gøre hverdagen nemmere.
Selvom man taber penge på at købe en bil, så findes der måder hvorpå man kan sørge for at bilen taber så lidt værdi som overhovedet muligt i den tid som du ejer den. Det kræver selvfølgelig at man passer godt på den, og investerer de små beløb der skal til hen ad vejen.
I denne artikel giver vi dig et par gode råd til, hvordan du vedligeholder din bil året rundt, så den holder sin værdi bedst mulig.

Vask den regelmæssigt

En af de vigtigste ting du kan gøre for at passe på din bil er, at vaske den regelmæssigt. Dette gør sig specielt gældende over vinteren, hvor der ligger meget salt på vejen som kan gå ind og irre din bil. Hvad end du bruger vaskehal eller vasker den i hånden er ikke så vigtigt igen, selvom at man selvfølgelig kan være lidt mere grundig med lister og lignende i hånden, så kan man dog ikke komme ind under bilen og spule for salt og snavs, som en vaskehal kan.
En anden ting er også, at kører du i vaskehal med bilen så får den hurtigt små mikroridser, som kan ses i sollys. Det mindsker du ved at vaske bilen i hånden, og på den rigtige metode. En gang hver 14 dag bør være nok.

Overhold altid service

Når du står og skal sælge bilen igen er det meget vigtigt at den har overholdt service, hvis man forventer at få en fin pris for den. På solgt.com kan du får vurderet bilen, men hvis den ikke har servicebogen i orden, kan det have betydning for om det er dig eller køber der laver en god handel. Der findes forskellige serviceaftaler, og flere steder kan man også køre det ind som en månedlig indbetaling, så man slipper for at betale et større beløb på én gang, og det hjælper altså på motivationen til at overholde service.

Parker indenfor om muligt

Vind og vejr kan være hårdt på bilen, og derfor er det mest optimale selvfølgelig at parkere indenfor. Selvom biler er lavet til at holde til vind og vejr, så kan slide på diverse lister og lakken på længere sigt, og bilen ruster hurtigere ved konstant udsættelse for vind og vejr. Det er også grunden til, at man bør vaske bilen regelmæssigt, for at undgå at der ophober sig skidt eller lignende, som f.eks. kan gå ind og arbejde i lakken eller på gummilister.

Andre artikler fra MX Press

Scroll to Top