Hvordan man med postkortreklame kan begejstre kunder

Dine kunders e-mail- og spammapper er blevet helt fyldte. Mange læser slet ikke mere, hvad der dagligt kommer ind af mails, og nogle går glip af dine tilbud. Men det er ikke kun eksisterende kunder, der har dette problem. I dag kan man også henvende sig til nye kunder på mange forskellige måder. Men samtidig synes det også at være sværere end nogensinde at blive husket. Når nye muligheder strømmer ind på markedet og gør det uoverskueligt for de fleste at bevare overblikket, bør man huske gamle vaner. Hvem bliver ikke glad for et postkort, som en bekendt skriver på sin ferie? Eller fra en anden by? Lige netop dén behagelige følelse kan du gøre brug af ved postkortmarkedsføring rettet mod bestemte målgrupper.

Det perfekte postkort…

Det vigtigste ved postkortmarkedsføring er analysen af målgruppen. Du skal kende dine kunder nøje og vide, hvordan du skal henvende dig til dem. Hvis du har overblik over disse rådata, skal du udvise kreativitet og tankevirksomhed for at pakke et par relevante informationer ind, så de er tiltalende. Postkortene skal henvende sig til folk uden at røbe for meget. Det er trods alt ikke flyers eller brochurer. Vigtige oplysninger om designet: Postkortene skal hverken udformes for kompliceret eller have for mange informationer. De skal vække nysgerrigheden ved første øjekast og måske more lidt. I den forbindelse må der gerne være humoristiske detaljer, men de må ikke være så skjult, at man først kan se dem, efter at have kigget længe på dem. Et sådant design kan være en tekst, der er tydelig (sjov) at læse, eller et i målgruppen anvendt motiv i varieret form. Kort med interaktive egenskaber viser sig som særligt effektive som reklamemiddel. Det kan være fortrykte tidsplaner, som kunden selv kan udfylde, eller en „nødrose“, man kan tage ud og give væk på valentinsdag. Ved designet af de perfekt individualiserede postkort kan det betale sig at henvende sig til en kompetent partner, som har erfaring inden for print marketing.

…på det perfekte sted

Lige så vigtigt som kortets rigtige design er også den rigtige placering. Det er dog – anderledes end forventet – ikke nødvendigvis i postkassen. Eller man skal i det mindste ikke selv lægge det i.
Det har vist sig langt mere effektivt at lægge postkortene et sted, som ens egen målgruppe hyppigt besøger. Her vil nogen af dem tage postkortene og personligt give dem til deres venner og bekendte – hvilket sørger for social-proof-effekten og styrker ens egen virksomheds image. Måske vil nogle ligefrem sende de små kort som post og på den måde gøre din virksomhed kendt ud over landegrænserne i hele verden. Lille kort – stor virkning.