Nyt år, nu stue – inspiration til indretning af stuen i 2020

Annonce

Et nyt år er gået i gang, og overalt bruges det nye år som en mulighed for at gøre noget nyt – hvad enten det er at komme i form i fitnesscenteret, træffe de sunde indkøbsvalg i supermarkedet eller bare bruge januars mange udsalg til at forny garderoben. ”New year, new me” som det hedder på engelsk, men måske 2020 også kunne være et år for nye muligheder i indretningen af stuen. Hvad der her følger, er lidt inspiration til netop dette.

Find det rigtige sofabord

Sofaen er efterhånden blevet stuen og generelt familiens samlingspunkt. Det er hvor vi slænger os efter en lang dag på jobbet, og hvor familien samles fredag aften. Derfor bruger mange danskere både tid og penge på at finde den rette sofa. Dette er også vigtigt, men for at få den ideelle sofaoplevelse, er det også vigtigt at finde et godt sofabord.

For at finde det rette sofabord er det vigtigt at tænke på størrelsen. Er det for stort, kan det påvirke adgangen til sofaen, men er det for småt, kan det blive upraktisk. Selvom sofaborde ikke har samme praktiske funktion som spise- og skriveborde, er det alligevel vigtigt at have plads til forskellige ting på bordet.

En god løsning er de runde sofaborde fra Flow. Flow-serien kommer i tre størrelser, alle med runde laminatbordplader og sorte metalben. Mellemstørrelsen er et godt bord, der både i stil og størrelse vil kunne passe til de fleste sofaopsætninger. Ønsker man mere eller mindre kan man så gå skridtet op eller ned. Har man ekstra god plads, er højden på bordene også forskellig, så de kan sammensættes på kryds og tværs for den perfekte løsning.

Retro og farver

En trend indenfor boligindretning man med fordel kan hoppe med på, er velour. Velour har virkelig gjort et comeback i boligindretning, og kan ses på alt fra puder til sofaer. Det er ofte en elegant måde at få flere farver ind i sin stue på. Farverne på velourstoffet er ofte varme og indbydende og passer ind mange steder. Ønsker man at starte lidt let ud, kan man med fordel starte med nogle puder i velour. For eksempel kommer Compliments Wilson’s velourpuder i enkle farver, der kan passe godt ind i en retro 3 personers sofa med blåt stof.

Vil man gå lidt mere til den, kan noget større som en velourstol eller en veloursofa (eller begge dele) være en mulighed. Nadines spisebordsstole i velour kommer i tre forskellige farver og ben af sortlakeret stål. De passer måske ikke sammen med alle spiseborde, men har man stuen og modet til det, er de en flot fornyelse af stuen. Også den grønne Symfoni veloursofa er et modigt valg, men igen vil den dybe, grønne farve være en fantastisk tilføjelse til mange stuer.

Slip for ledninger og konsoller

Tv’et er i mange danske stuer det naturlige fokuspunkt. Møbler er ofte rettet imod det, og når fredag aften endelig kommer, er det ofte her film eller serier underholder hele familien. Men tv-området kan ofte blive et rod af ledninger, spil-konsoller og Blu-ray-afspillere. Dette kan dog undgås med det rette tv-møbel.

Et simpelt, men elegant eksempel, er SQUARE’s AV-bord L140. Bordet kommer i hvidolieret egetræ, og er perfekt til at hænge op på væggen under tv’et. Bagpå er der huller til ledninger så de kan kobles til strøm og tv, mens fronten er en stofklap. Dette gør at man kan have sine konsoller og afspillere bag klappen, og fortsat benytte fjernbetjeningen til dem.

Skal det være en mere komplet løsning, kan man med fordel kigge på Mistral reolernes AV-opstillinger. Disse kan komme med både stoflåger til elektronikken og almindelige låger, hvis man bare skal have noget opbevaring. Alt i alt giver de en flot AV-løsning til din stue.

Andre artikler fra MX Press

Scroll to Top