Hvad sker der, når en Oscar-vindende instruktør samler tre af Hollywoods absolut største stjerner til et projekt, der balancerer mellem kærlighedserklæring og karrikatur? Medvirkende i Once Upon A Time… in Hollywood repræsenterer ikke blot et A-list ensemble – de udgør et minutiøst komponeret orkester, hvor hver eneste note er valgt til at spille på vores nostalgiske følelser, mens de samtidig dekonstruerer de myter, vi holder kære.
Tarantinos niende spillefilm er en solvarm drøm om Los Angeles 1969, men bag det glamourøse facade gemmer sig en skarp kommentar til Hollywoods magtstrukturer. De medvirkende i Once Upon A Time… in Hollywood fungerer som arkitekter i dette komplekse spil mellem autenticitet og illusion – en balance så delikat, at selv den mindste fejlcastning kunne have sendt hele konstruktionen i knæ.
Men hvorfor virker det så perfekt? Fordi Tarantino ikke bare har castet skuespillere – han har skabt et meta-kommentar til deres egne karrierer og Hollywoods egen historie.
Introduktion – hvorfor de medvirkende i Once Upon A Time… in Hollywood er særligt interessante
Leonardo DiCaprio træder ind i Rick Daltons cowboystøvler som en mand, der klamrer sig til sin fortid med det despererede greb, vi alle kender fra vores egne careers twilight years. DiCaprio, der selv kæmpede i årevis for Oscar-anerkendelse, spiller en karakter fanget mellem A- og B-film med en sådan autenticitet, at man næsten glemmer, hvor meta det hele er.
Brad Pitt som Cliff Booth er den stoiske stuntmand – cool, tilbagelænet og med en undermålend tone, der gemmer på mørke hemmeligheder. Pitt, der på dette tidspunkt i karrieren var blevet synonymt med effortless charme, leverer en præstation så tilsyneladende afslappet, at man først senere indser, hvor teknisk præcis den er.
Margot Robbie transformerer Sharon Tate til mere end bare et historisk offer – hun bliver filmens lysende hjerte, uskylden der står i kontrast til den vold, vi ved venter. Robbie læste faktisk Tates dagbøger for at fange hendes tone, en øvelse hun selv beskrev som “uhyggeligt livsbekræftende.”
Instruktør Quentin Tarantino orchestrerer det hele med sin signaturblanding af referencer, non-lineær struktur og den særlige dialog, der får selv hverdagssamtaler til at føles som små teaterstykker.
Læs også artiklen medvirkende i Yellowstone
Hvem er de vigtigste medvirkende i Once Upon A Time… in Hollywood?
| Navn | Rolle | Kendt fra tidligere | Fun fact |
|---|---|---|---|
| Leonardo DiCaprio | Rick Dalton | Titanic, The Wolf of Wall Street | Øvede western-scener med ægte revolvere fra 1960’erne |
| Brad Pitt | Cliff Booth | Fight Club, Ocean’s Eleven | Lavede flere af sine egne stunts trods forsikringsindvendinger |
| Margot Robbie | Sharon Tate | The Wolf of Wall Street, Harley Quinn | Læste Sharon Tates personlige dagbøger som research |
| Quentin Tarantino | Instruktør | Pulp Fiction, Kill Bill | Insisterede på autentiske 1969-modeller af alt – selv tandpastatuber |
| Al Pacino | Marvin Schwarz | Scarface, The Godfather | Første gang i en Tarantino-film |
| Margaret Qualley | “Pussycat” | The Leftovers, Maid | Datter af skuespillerinde Andie MacDowell |
Hvad kendetegner sammensætningen af de medvirkende i Once Upon A Time… in Hollywood?
Den kemiske reaktion mellem DiCaprio og Pitt er filmens hjertebatslag. Hvor Tarantino tidligere har mesterligt parret skuespillere som John Travolta og Samuel L. Jackson, fungerer denne duo anderledes – mindre antagonistisk, mere symbiotisk. DiCaprio leverer neurosen og sårbarheden, Pitt bidrager med den rolige selvsikkerhed. Det er buddy-comedy møder eksistentiel krise.
Men hvad der virkelig udmærker medvirkende i Once Upon A Time… in Hollywood er Tarantinos evne til at caste mod type, mens han samtidig udnytter deres etablerede personas. DiCaprio, kendt for intense, ofte lidende karakterer, spiller her en mand, hvis største kamp er med sit eget ego. Pitt, normalt den charmerende helt, bliver den loyale sidekick med tvivlsomme metoder.
Diversiteten? Ærlighed tvinger mig til at sige, at dette primært er hvide, mandlige Hollywood-drømme. Men Tarantino bruger bevidst denne begrænsning til at kommentere på periodens – og industriens – blindhed overfor alt, der ikke passede ind i den gængse fortælling.
Once Upon A Time… in Hollywood Trailer
Læs også artiklen medvirkende i Batman
Hvilke andre projekter kender vi de medvirkende fra?
Leonardo DiCaprios rejse fra teen-idol i Titanic til Oscar-vinder for The Revenant spejler på mange måder Rick Daltons kamp for respekt. DiCaprios obsession med historisk akkuratesse (man husker hans intensive research til roller som Hugh Glass og Jordan Belfort) kommer til fuld udfoldelse i cowboy-scenerterne, hvor selv hans pistolteknik blev øvet med periodens autentiske våben.
Brad Pitts karriere har altid balanceret mellem blockbuster-charme (Ocean’s-trilogien) og indie-kredibilitet (The Tree of Life, Ad Astra). Som Cliff Booth kombinerer han begge sider – den effortless cool fra Fight Club og den indre konflikt fra Moneyball. Hans Oscar for rollen var velfortjent, ikke mindst fordi han gjorde det umulige: at spille “Brad Pitt” uden at blive en parodi på sig selv.
Margot Robbies transformation fra australsk sæbeopera til Hollywood-royalty (Wolf of Wall Street, I, Tonya) kulminerer i hendes portrættering af Sharon Tate. Hvor hendes tidligere roller ofte spillede på seksuel energi eller komisk timing, viser hun her en blødere, mere kontemplativ side.
Hvordan blev de medvirkende i Once Upon A Time… in Hollywood modtaget?
Premieren i Cannes 2019 var en sensation. Ikke bare på grund af filmens længde (161 minutter af ren Tarantino-indulgence), men fordi kritikerne pludselig stod overfor skuespillere på toppen af deres kunnen. Varietys anmelder kaldte trio’en “en kombination så perfekt, at den føles næsten for let.”
Brad Pitts Oscar-sejr var nærmest givet på forhånd – hans acceptance speech blev i sig selv viral, fuld af selvironiske bemærkninger om hans dating-liv og Tarantinos fod-fetish. DiCaprio blev overraskende overset ved prisuddelingerne, måske fordi hans præstation var for subtil sammenlignet med tidligere tour-de-force roller.
Publikumsreaktionen var mere blandet. Letterboxd-brugere lovpriste æstetikken og stjernetrioen, men mange kritiserede filmens længde og Margot Robbies begrænsede taletid. Kontroversen om Sharon Tate-portrætteringen splittede publikum: var det respektfuld hyldest eller problematisk romantisering?
Box office talte dog sit eget sprog: 374 millioner dollars globalt for en “mid-budget” Tarantino-film var en klar succes.
Læs også artiklen medvirkende i Squid Game
Hvorfor gør netop disse medvirkende Once Upon A Time… in Hollywood uforglemmelig?
Medvirkende i Once Upon A Time… in Hollywood fungerer som et spejl af Hollywood selv – glamourøs på overfladen, men gennemsyret af angst, desperation og vold under lakken. DiCaprios Rick Dalton er ikke bare en falmende westernstjerne; han er enhver skuespiller, der nogensinde har frygtet irrelevans. Pitts Cliff Booth repræsenterer dem, der arbejder bag kameraet – loyale, kompetente, men altid i skyggen.
Tarantinos genialitet ligger i, hvordan han bruger disse skuespilleres egne karrierefortællinger som subtext. Vi ser DiCaprio kæmpe med selv-tvivl, og vi ved om hans årelange kamp for kritisk anerkendelse. Vi ser Pitt være den afslappede professional, og vi genkender ham fra årtiers charmeoffensiv i interviews.
Den virkelige magi opstår, når filmen vender historien på hovedet i sin finale. Pludselig er medvirkende i Once Upon A Time… in Hollywood ikke bare aktører i en nostalgisk drøm – de bliver revisionist historians, der genskriver en af Amerikas mørkeste kapitler. Det kræver skuespillere med tilstrækkelig gravitas og publikums tillid til at trække os med i den vilde omskrivning af virkeligheden.
Konklusion – hvad kan vi forvente fremover?
Efter Once Upon A Time… in Hollywood har de medvirkende cementeret deres status som Hollywoods absolutte elite, men også vist, at de ikke frygter selvreflektion eller meta-kommentarer til deres egne karrierer.
DiCaprio fortsætter sin march mod miljøaktivisme og samarbejder igen med Scorsese om klimaforandringer. Hans villighed til at spille sårbare, mindre sympatiske karakterer har åbnet nye døre. Pitt har forvandlet sig til en respekteret producer af arthouse-projekter, mens hans skuespillerkreds bevæger sig mod mere karakterdrevne roller. Margot Robbie producerer nu egne projekter om komplekse kvindelige historiske figurer.
Instruktøren Tarantino har annonceret, at hans tiende film bliver hans sidste – hvilket gør enhver fremtidig casting til en potentiel historic event. Spørgsmålet er: hvem vil få æren af at lukke cirklen i hans filmiske univers?
Medvirkende i Once Upon A Time… in Hollywood har bevist, at når de rigtige skuespillere møder den rigtige instruktør på det rigtige tidspunkt, opstår der film-magi, som bliver ved med at give mening, længe efter at biografmørket er sluppet ind. Det er den slags alkymi, som kun opstår, når talent møder timing – og når alle involverede tør risikere at afsløre lidt af sig selv i processen.
