Forestil dig at åbne en sci-fi-film og opleve noget så sjældent som ægte stilhed. Ikke den påtaget dramatiske slags, men den umiddelbare ro, der opstår, når skuespillere stoler så meget på hinanden, at de kan lade ordene hænge i luften uden at forklare dem ihjel.
Det er præcis det, som sker i Jeff Nichols’ “Midnight Special” fra 2016. Her finder vi et ensemble så fintunet, at selv de mest knudrede sci-fi-koncepter føles som hverdagssamtaler mellem mennesker, der kender hinandens hjerteslags rytme. De medvirkende i Midnight Special leverer ikke bare roller – de skaber et mikrokosmos af forældreskab, venskab og desperation, der får selv det mest fantastiske til at føles som noget, vi kunne møde på en øde landevej i Louisiana.
Men hvad er det, der gør denne gruppe skuespillere så særlig? Og hvorfor føles deres præstationer som et modgift til Hollywoods ellers så effekt-tunge sci-fi-univers?
Introduktion – hvorfor de medvirkende i Midnight Special er særligt interessante
Når man kigger på de medvirkende i Midnight Special, slår det en, hvor bevidst instruktør Jeff Nichols har sammensat sit cast. Her er ikke tale om megastjerner, der skal sælge billetter med deres navn alene, men om skuespillere, der hver især bringer en specifik gravitationskraft til historien.
Joel Edgerton træder ind i Roy Tomlins sko med den slags maskulin sårbarhed, der får dig til at tro på, at en mand virkelig ville kidnappe sit eget barn for at redde ham. Edgerton, som vi kender fra alt fra “The Great Gatsby” til “Macbeth”, har altid haft en evne til at spille mænd på kanten af sammenbrud – og Roy er ingen undtagelse. I et interview med Collider beskrev Edgerton sin karakter som en “lovprist antihelt”, en far der er “dybt ude, men stadig græder i barnevognen.” Det er den slags ærlighed, der gør Roy til mere end bare endnu en desperat far på flugt.
Michael Shannon som Lucas bringer sin karakteristiske intensitet, men her tempereret med en overraskende ømhed. Shannon, veteranen fra “Take Shelter” og “Revolutionary Road”, bruger sin berømte “thousand-yard stare” til at gøre Lucas til en figur, der balancerer mellem religiøs besættelse og dyb, uforbeholden loyalitet. Der er noget næsten bibelsk over hans tilstedeværelse – som om han er en discipel, der ved, at verden går under, men alligevel vælger at følge sit lys.
Læs også artiklen medvirkende i Yellowstone
Hvem er de vigtigste medvirkende i Midnight Special?
Kirsten Dunst som Sarah Tomlin får måske mindre skærmtid end de andre, men hendes præsens gennemsyrer filmen som moderfigurens grundlæggende styrke og smerte. Dunst har altid været mester i at bære store følelsesmæssige sving – fra “Spider-Man” til “Melancholia” – og her viser hun endnu en gang, hvordan hun kan gøre selv de mest fantastiske situationer menneskelige.
Men det er måske Jaeden Martell som Alton, der leverer filmens mest fascinerende præstation. Med sine telekinetiske evner kunne Alton nemt være blevet til endnu et “creepy kid”-kliché, men Martell spiller ham med en næsten stoisk ro, der får hans overnaturlige kræfter til at føles som sakrale henvendelser snarere end effekter. I et YouTube-interview afslørede den unge skuespiller, at han følte sig “mere marionet end skuespiller” – en bemærkelse, der på mærkelig vis fanger Altons til tider uhyggelige tilstedeværelse.
| Navn | Rolle i Midnight Special | Kendt fra tidligere | Fun fact |
|---|---|---|---|
| Joel Edgerton | Roy Tomlin | The Great Gatsby, Macbeth | Beskrev sin karakter som en “lovprist antihelt” |
| Michael Shannon | Lucas | Take Shelter, Revolutionary Road | Bruger sin “gaze-stare” teknik til at balancere trussel og omsorg |
| Kirsten Dunst | Sarah Tomlin | Spider-Man, Melancholia | Hendes moderfigur gennemsyrer filmen trods begrænset skærmtid |
| Jaeden Martell | Alton | IT: Chapter Two, Knives Out | Følte sig “mere marionet end skuespiller” under optagelserne |
| Jeff Nichols | Instruktør/Manuskript | Mud, Loving, Take Shelter | Signerede et lille rumskibstegning som easter egg i filmen |
Læs også artiklen hvem har spillet Batman
Hvad kendetegner sammensætningen af de medvirkende i Midnight Special?
Der er noget næsten familiært over kemien mellem de medvirkende i Midnight Special – ikke i den søde, hjertevarmende forstand, men i den måde, hvorpå rigtige familier navigerer i krisesituationer. Edgerton og Shannon spiller ikke bare venner; de spiller mænd, der har delt så meget smerte og håb, at deres forhold har udviklet sig til noget næsten telepathisk.
Jeff Nichols har en særlig evne til at caste skuespillere, der kan bære hans karakteristiske langsomme opbygning af spænding. Hvor mange instruktører ville turde lade Michael Shannon bare stirre ind i kameraet i fem sekunder uden dialog? Eller lade Jaeden Martell sidde helt stille, mens lys strømmer ud af hans øjne, uden at forklare hvad der sker?
Det er denne tillid til sine skuespillere – og deres tillid til hinanden – der gør de medvirkende i Midnight Special til et ensemble i ordets sande betydning. De spiller ikke bare hver deres rolle; de skaber tilsammen et univers, hvor det overnaturlige føles som en naturlig del af hverdagens desperate realiteter.
Midnight Special Trailer
Hvilke andre projekter kender vi de medvirkende fra?
For at forstå styrken i de medvirkende i Midnight Special, er det værd at kigge på deres øvrige karrierer – og hvordan disse roller spiller sammen med deres præstationer hos Nichols.
Joel Edgerton har brugt sin karriere på at udforske forskellige facetter af mandlig sårbarhed. Fra den tragiske Jay Gatsby til den bitre Macbeth har han vist en evne til at finde humaniteten i karakterer, der er under pres. I Midnight Special trækker han på samme følelsesmæssige register, men her er det forældreskabets desperation, der driver ham.
Michael Shannon er måske den eneste skuespiller i Hollywood, der kan få dig til at tro på apokalypsen bare ved at se på dig. Hans arbejde i “Take Shelter” (også instrueret af Nichols) etablerede ham som manden, der kan bære paranoias tyngde uden at blive karikatur. I Midnight Special bruger han den samme intensitet, men nu kanaliseret gennem troens og venskabets filter.
Kirsten Dunst har altid haft en særlig evne til at finde det dunkle i det tilsyneladende lyse – og omvendt. Hendes arbejde i “Melancholia” viste, hvordan hun kan bære verdens undergang på sine skuldre og stadig finde øjeblikke af skønhed. I Midnight Special er hun den følelsesmæssige forankring, der holder publikum forbundet til det menneskelige drama, selv når historien bevæger sig mod det kosmiske.
Jaeden Martell var stadig relativt ny i branchen, da Midnight Special blev lavet, men hans arbejde her forudsagde den imponerende udvikling, vi siden har set i “IT” og “Knives Out”. Allerede her viste han en evne til at være tilstede på en måde, der er både barnlig og uhyggeligt voksen.
Læs også artiklen medvirkende i Squid Game
Hvordan blev de medvirkende i Midnight Special modtaget?
Kritikerne var næsten enstemmigt begejstrede for præstationerne fra de medvirkende i Midnight Special. Med 86% på Rotten Tomatoes og en Metacritic-score på 71 var der bred anerkendelse af, hvor godt castet fungerede sammen.
The New York Times udråbte filmen til en “Critics’ Pick” og fremhævede særligt Michael Shannons præstation som “en mand, der har fundet sin religion i venskab.” Variety roste Edgertons evne til at “gøre forældrelig desperation til noget næsten mytisk,” mens The Guardian fremhævede den måde, hvorpå Jaeden Martell “gør det overnaturlige til noget så sårbart som barndom selv.”
På festivaler var modtagelsen ligeledes varm. Ved filmens Sundance-premiere var der særlig ros til ensemblets kemi – den måde, hvorpå de medvirkende i Midnight Special fik selv de mest fantastiske øjeblikke til at føles jordnære og ægte.
Publikumsreaktionerne var mere delte. På Letterboxd findes der hundredvis af anmeldelser, der roser filmen for “hvor sjældent den vover at tie” og for “den ubarmhjertige realisme i sci-fi-sættet.” Men der er også kritik af filmens langsomme tempo og kryptiske natur. En bruger skrev: “De medvirkende i Midnight Special er fantastiske, men filmen forklarer aldrig nok til, at man forstår, hvad der egentlig sker.”
Det er måske en fair kritik – men det er også en kritik, der misser pointen. Nichols og hans skuespillere er ikke interesserede i at forklare alt. De er interesserede i at få dig til at mærke alt.
Hvorfor gør netop disse medvirkende Midnight Special uforglemmelig?
Der er et øjeblik i Midnight Special, hvor Jaeden Martells Alton ser på Michael Shannons Lucas og siger: “Du ved ikke, hvad jeg er.” Lucas svarer: “Nej, men det er okay.” I det øjeblik fanger de medvirkende i Midnight Special essensen af hele filmen – og måske af al stor sci-fi.
For hvad er sci-fi egentlig andet end en måde at udforske det uforklarlige gennem det dybt menneskelige? Og hvad kunne være mere menneskelig end en far, der vil redde sit barn, selv når han ikke forstår, hvad barnet bliver til?
De medvirkende i Midnight Special formår at gøre det fantastiske følelsesmæssigt troværdigt. Når Edgerton græder over sit barns skæbne, græder du med. Når Shannon stirrer ud i natten med øjne fulde af tro og tvivl, mærker du hans indre konflikt. Når Dunst tager afsked med sin søn, føles det som et svar på universelle spørgsmål om at slippe dem, vi elsker.
Det er skuespil af den slags, der får dig til at glemme, at du ser på skuespil. I stedet ser du mennesker, der kæmper med kræfter, de ikke forstår – akkurat som alle os andre gør det, bare uden telekinese og rumskibe.
Jeff Nichols har udtalt, at han så Midnight Special som “en film om tro – ikke religiøs tro, men den slags tro, det kræver at elske nogen mere end dig selv.” De medvirkende i Midnight Special gør den tro håndgribelig, følelsesmæssigt ægte og ultimativt hjertevridende.
Konklusion – hvad kan vi forvente fremover?
Når man kigger på, hvad de medvirkende i Midnight Special har lavet siden, er der et klart mønster: De har alle sammen søgt mod projekter, der udfordrer deres rækkevidde og dybde som skuespillere.
Joel Edgerton har kastet sig ud i instruktørgerningen med “The Gift” og fortsætter med at vælge roller, der udfordrer maskulinitetens konventioner. Michael Shannon forbliver Hollywoods go-to mand for intensitet med kant, senest set i “The Shape of Water” og kommende projekter med Martin Scorsese. Kirsten Dunst har genopfundet sin karriere med “The Power of the Dog” og viser ingen tegn på at ville spille det sikkert. Og Jaeden Martell er blevet en af de mest lovende unge skuespillere i Hollywood med roller i alt fra “IT” til “Knives Out.”
Men måske er det vigtigste spørgsmål ikke, hvad de medvirkende i Midnight Special vil lave næst, men om de nogensinde igen vil finde en instruktør som Jeff Nichols, der stoler så meget på deres evner, at han lader dem tale gennem stilhed og handle gennem tilbageholdenhed.
I en tid, hvor sci-fi ofte bliver til ren spektakel, står Midnight Special som et bevis på, at genrens største styrke ligger i dets evne til at gøre det umulige menneskeligt. Og de medvirkende i Midnight Special gør præcis det – de forvandler sci-fi til poesi, fantasi til følelse, og det uforklarlige til noget så simpelt og komplekst som kærlighed til et barn.
Det er den slags filmkunst, der holder. Og det er den slags skuespil, vi har brug for mere af.
