Forestil dig at skulle kaste en film, hvor hovedpersonen snakker mere med magiske væsener end mennesker, hvor kærligheden blomstrer over en bage-montage, og hvor skurken skal være så karismatisk, at publikum glemmer alt om Voldemort. Velkommen til David Yates’ og J.K. Rowlings vilde eksperiment med at genoplive troldmandsverdenen – men denne gang med voksne problemer, 1920’er-jazz og et cast, der skulle bevise, at magien ikke døde med Daniel Radcliffes sidste “Expelliarmus.”
Medvirkende i Fantastiske skabninger og hvor de findes blev ikke bare et ensemble af tilfældige stjerner kastet ind i røgmaskiner og CGI-kaos. Nej, her stod både instruktør og skuespillere overfor den ultimative udfordring: Hvordan skaber man magi på ny uden at være en kopi? Hvordan finder man kemien mellem en excentrisk Oscar-vinder, en indie-dronning, en Broadway-komiker og Colin Farrell i mystisk tilstand?
Svaret ligger i de små øjeblikke – når Eddie Redmayne får sine skuldre til at tale, når Dan Fogler lader sine øjne blive runde som tallerkener, eller når Katherine Waterston leverer repliker med den der skarpe elegance, som får selv de mest hårdkogte kritikere til at lene sig frem i biografsædet.
Hvem er de vigtigste medvirkende i Fantastiske skabninger og hvor de findes?
Eddie Redmayne som Newt Scamander: Geniert helt med magisk hjerte
Når medvirkende i Fantastiske skabninger og hvor de findes diskuteres, starter samtalen altid med Eddie Redmayne. Ikke fordi han råber højest – faktisk råber han slet ikke. Hans Newt Scamander mumler, fumler og kigger ned i jorden, som om han konstant undskylder for at eksistere. Og det er netop derfor, det fungerer.
Redmayne, der lige havde vundet en Oscar for sin Stephen Hawking i The Theory of Everything, kunne have valgt endnu en prestigerolle. I stedet kastede han sig ud i at spille en mand, der foretrækker magiske væseners selskab frem for menneskers. Hans fysiske spil – de nervøse håndtag, den bøjede ryg, det hurtige blik – skaber en karakter, der føles ægte selvom han trækker drager op af en kuffert.
Katherine Waterston som Tina Goldstein: Mere end bare “den stærke kvinde”
Katherine Waterston fik den utaknemmelelige opgave at være “ikke-Hermione” i et univers, hvor alle ventede på den næste Hermione. Som Tina Goldstein, den degraderede Auror med ambitioner og ar på sjælen, leverede hun noget sjældent: en kvindelig karakter med actual agency, der ikke bare eksisterede for at redde eller blive reddet af hovedpersonen.
Waterstons baggrund fra Paul Thomas Anderson-film som Inherent Vice skinner igennem i hendes evne til at finde det naturalistiske midt i det fantastiske. Hun spiller Tina med en indre gnist af vrede – over systemet, over sin degradering, over at skulle bevise sig gang på gang. Det er skuespil med kant.
Dan Fogler som Jacob Kowalski: Publikums hjerte
Dan Fogler kunne have været filmens svageste led – den kluntede muggle, der er med for comic relief. I stedet blev han dens stærkeste. Hans Jacob Kowalski, bageren der pludselig kastes ind i en verden af magi, er filmens følelsesmæssige anker. Når han ser sit første magiske væsen, ser vi det gennem hans øjne. Når han forelsker sig i Queenie, køber vi det, fordi Fogler spiller det som om hans liv afhænger af det.
Fogler, kendt fra Broadway og mindre komedieroller, bruger sin teaterbaggrund til at gøre Jacob til mere end bare den grineren “normal fyr.” Han er publikums surrogate, men også en karakter med sine egne drømme og nederlag.
Instruktør David Yates: Mesteren bag kameraet
Blandt medvirkende i Fantastiske skabninger og hvor de findes er David Yates måske den vigtigste stemme. Han havde allerede bevist sin værdi med de sidste fire Harry Potter-film, men her stod han overfor en anden udfordring: at skabe noget nyt inden for det eksisterende univers.
Yates’ instruktørstil i Fantastiske skabninger er mere cinematisk end hans Potter-arbejde. Han leger med noir-elementer, bruger 1920’er-æstetikken aktivt og giver skuespillerne plads til at improvisere inden for rammen. Hans håndtering af actionsekvenserne – især den finale magiske kamp – viser en instruktør, der har lært at balancere spektakel med karakter.
Læs også artiklen medvirkende i Batman filmene
Cast-oversigt: Nøgletal og fun facts
| Navn | Rolle | Kendt fra tidligere | Fun fact |
|---|---|---|---|
| Eddie Redmayne | Newt Scamander | The Theory of Everything, Les Misérables | Øvede sin Niffler-håndtering med rigtige fritter |
| Katherine Waterston | Tina Goldstein | Inherent Vice, Alien: Covenant | Datter af Law & Order-stjernen Sam Waterston |
| Dan Fogler | Jacob Kowalski | Balls of Fury, Take Me Home Tonight | Broadway-veteran med Tony-nominering |
| Alison Sudol | Queenie Goldstein | Transparent | Professionel musiker under navnet A Fine Frenzy |
| Colin Farrell | Percival Graves | In Bruges, The Lobster | Lærte alle sine trylleformler udenad |
| David Yates | Instruktør | Harry Potter 5-8 | Eneste instruktør at lave både Potter og Fantastic Beasts |
Hvad kendetegner sammensætningen af de medvirkende i Fantastiske skabninger og hvor de findes?
Den geniale ting ved castet er dets uforudsigelighed. Her er ingen åbenlyse valg, ingen stjerner der bare er kastet for deres Q-score. Medvirkende i Fantastiske skabninger og hvor de findes repræsenterer i stedet forskellige skuespilstraditioner smidt sammen i en magisk blender.
Eddie Redmaynes method-acting møder Dan Foglers Broadway-energi. Katherine Waterstons indie-naturalisme kolliderer produktivt med Colin Farrells irsk-intense tilstedeværelse. Og midt i det hele står Alison Sudol og leverer den type æteriske performance, der kunne have virket påtaget, men som fungerer perfekt i Rowlings verden.
Kemien mellem dem opstår ikke trods deres forskellige baggrunde, men på grund af dem. Når Jacob og Queenie deler deres første scene, føles det som om vi ser to virkelige mennesker mødes – ikke bare skuespillere, der udfører et manuskript. Det samme gælder Newt og Tinas langsomme romantiske dans, der udvikler sig gennem blikke og pauser snarere end gennem store gestik.
Fantastiske skabninger og hvor de findes Trailer
Hvilke andre projekter kender vi de medvirkende fra?
Eddie Redmaynes prestige-rejse
Før han blev magizoolog, var Redmayne allerede på vej til at blive sin generations go-to mand for biografiske roller. Hans Stephen Hawking i The Theory of Everything var mere end bare mimicry – det var en fysisk transformation, der vandt ham en velfortjent Oscar. Hans Marius i Tom Hoopers Les Misérables viste hans musikalske side, mens The Danish Girl beviste hans vilje til at tage risici.
Redmayne repræsenterer den type britiske skuespiller, der kan sveve mellem blockbuster og arthouse uden at miste troværdigheden. Hans Newt Scamander bruger de samme fysiske færdigheder som hans Hawking – evnen til at fortælle historier gennem kropssprog.
Katherine Waterstons indie-pedigree
Waterston kom til Fantastiske skabninger med street cred fra Paul Thomas Anderson-universet. Hendes rolle som Shasta i Inherent Vice viste en skuespiller, der kunne navigere i surreale narrativer uden at miste den menneskelige kerne.
Hendes arbejde med Ridley Scott i Alien: Covenant beviste, at hun kunne håndtere genre-materiale og actionsekvenser, mens hun fastholdt den samme naturalistiske tilgang. I Fantastiske skabninger bringer hun den samme ærlighed til en verden af tryllestave og magiske ministerier.
Dan Foglers komiske timing
Fogler kom fra en verden af broad comedies som Balls of Fury og Good Luck Chuck, men hans sande styrke ligger i hans teaterbaggrund. Hans Broadway-arbejde i shows som The 25th Annual Putnam County Spelling Bee viste en performer, der kunne blande humor med hjerte.
I Fantastiske skabninger får han chancen for at vise sit fulde register. Hans Jacob er sjov, ja, men også sådan og rørende på en måde, der hæver hele filmen.
Hvordan blev de medvirkende i Fantastiske skabninger og hvor de findes modtaget?
Kritikernes respons på medvirkende i Fantastiske skabninger og hvor de findes var fascinerende blandet. De fleste roste Redmaynes dedikerede performance, selv når de havde problemer med karakterens skrevne udvikling. Varietys anmeldelse påpegede, at “Redmayne finder genuine øjeblikke af magi i selv de mest CGI-tunge sekvenser.”
Dan Fogler blev en næsten universel favorit. Rolling Stone kaldte hans Jacob for “filmens hjerte og sjæl,” mens Entertainment Weekly fremhævede hans “ægte kemiske reaktioner til magiske øjeblikke.” Det er sjældent, at en bikarakter får så konsistente lovord.
Katherine Waterston mødte mere blandede reaktioner, primært fordi kritikere følte, at hendes karakter var underskrevet. Men dem der fokuserede på hendes skuespil frem for manuskriptet, roste hendes evne til at gøre exposition naturlig og til at finde subtile øjeblikke i actionsekvenserne.
Colin Farrell skabte buzz af alle de rigtige grunde. Hans Percival Graves blev rost for sin karismatiske autoritet, og hans tredje akts afsløring fungerede så godt netop på grund af Farrells performance i de første to tredjedele.
Publikumsreaktion og sociale medier
På sociale medier eksploderede specielt to ting: Redmaynes Niffler-sekvenser og den romantiske kemi mellem Jacob og Queenie. #JacobQueenie blev trending på Twitter efter filmens premiere, mens “Niffler-gate” – diskussionen om hvor realistisk Redmaynes interaktion med det CGI-væsen virkede – dominerede film-fora i månedsvis.
Fan-kunst og fanfiction om castet blomstrede på en måde, der viste, at karaktererne havde ramt publikum på et dybere niveau end bare som fantasy-figurer. Det var klart tegn på, at medvirkende i Fantastiske skabninger og hvor de findes havde skabt noget ægte.
Hvorfor gør netop disse medvirkende Fantastiske skabninger og hvor de findes uforglemmelig?
Det magiske ved castets sammensætning ligger ikke i deres individuelle talenter – selvom de alle leverer stærke performances – men i måden, de skaber en troværdig gruppe mennesker midt i utroværdige omstændigheder.
Tænk på den scene, hvor Jacob first ser Newts kuffert-zoo. Sekvensen fungerer ikke bare på grund af ILMs fantastiske CGI-arbejde eller James Newton Howards swellende musik. Den fungerer fordi Dan Fogler reagerer præcist, som et rigtig menneske ville reagere, mens Eddie Redmayne spiller Newts stolthed over sine “børn” med den samme kærlighed, som en hundeelsker ville vise deres labrador frem.
Eller tag Queenie og Tinas søster-dynamik. Alison Sudol og Katherine Waterston skaber en historie mellem deres karakterer, der rækker langt ud over det, der er skrevet på siden. Deres fælles scenes er fyldt med små callback til en delt fortid, med inside jokes og med den type ægte intimitet, der kun opstår mellem rigtige søstre – eller skuespillere, der har gjort arbejdet med at skabe den fælles baggrund.
Medvirkende i Fantastiske skabninger og hvor de findes fungerer som et ensemble på en måde, der minder om de bedste 1970’er-film – hvor hver karakter føles som et komplet menneske med liv uden for det, vi ser på skærmen.
David Yates som dirigent
Instruktør David Yates fortjener kredit for at orkestrere disse forskellige energier. Hans erfaring fra Harry Potter-filmene lærte ham vigtigheden af at give skuespillerne tid til at finde deres karakterer, til at improvisere og til at bygge ægte relationer på settet.
Produktionsnotater afslører, at Yates insisterede på to ugers ensemble-rehearsals før optagelserne begyndte – ualmindeligt for en blockbuster-produktion. Den tid bruges til at lade skuespillerne udforske deres karakterers backstories, til at finde deres dynamikker og til at blive komfortable med de fysiske krav fra deres roller.
Konklusion – hvad kan vi forvente fremover?
Medvirkende i Fantastiske skabninger og hvor de findes beviste, at J.K. Rowlings magiske univers kunne udvides på meningsfulde måder, når det rette cast og den rette instruktør kom sammen. Men hvad betyder det for fremtiden?
Eddie Redmayne har fortsat sin rejse mellem prestige-projekter og populære film, og hans erfaring fra Fantastiske skabninger har tydeligvis gjort ham mere komfortabel med store budgetter og CGI-tung storytelling. Katherine Waterston bruger momentum fra filmen til at vælge stadig mere interessante indie-projekter, mens Dan Fogler har fået adgang til større Hollywood-roller.
For David Yates repræsenterede filmen en chance for at bevise, at hans talent rækker ud over Harry Potter-universet. Hans senere arbejde viser en instruktør, der er blevet endnu mere eksperimenterende og villig til at tage kreative risici.
Men den virkelige arv fra medvirkende i Fantastiske skabninger og hvor de findes ligger i beviset for, at publikum stadig hungrer efter ægte karaktermomenter, selv midt i de mest spektakulære fantasy-sekvenser. I en tid hvor blockbusters ofte føles som dyre tech-demoer, skabte dette cast øjeblikke af ægte menneskelig forbindelse.
Det er en lektion, som Hollywood forhå
