Manglende viden om indbrudssikring hos husstande i Danmark

Danmark har scoret højt på indbrudsraten de senere år, når vi sammenligner os med nabolande som Sverige og Norge. En positiv konsekvens af den høje rate er dog, at der er flere og flere danskere – familier som virksomheder – der investerer i indbrudssikring.

Det er i sig selv en positiv udvikling, men de danske husstande står overfor en relativt stor udfordring. En stor andel vælger at investere i tyverialarmer eller låsesystemer, der ikke er optimale eller korrekt installeret. Derfor mener låsesmedseksperter, at danskerne investerer i falsk tryghed, der i sidste ende ikke kan forsvares som værende indbrudssikring.

Danmark er det land i EU med flest indbrud pr. indbygger

Medierne har skabt et øget fokus på, at Danmark scorer alt for højt på indbrudskurven i EU. Det øgede mediefokus har fået private såvel som virksomheder til at indse, at de i højere grad bør investere i sikkerhed.

Thomas Bagger, direktør for Bagger Låse & Alarm A/S (https://bagger-laase.dk), udtaler: ”Vi ser flere og flere helt almindelige danskere investere i låsesystemer og alarmsystemer til hjemmet. Det er en sund udvikling, der siger noget om den øgede ansvarsbevidsthed blandt befolkningen.”

Mange familier køber f.eks. tyverialarmer i supermarkeder, hvilket i sig selv ikke er et problem. Problemet opstår, når alarmerne ikke installeres korrekt. Det kræver en viden om kameraet, position, vinkel og højde at kunne placere kameraet og dets sensorer hensigtsmæssigt. Thomas Bagger udtaler, at der derfor er flere og flere, der ender med en usikker gør-det-selv-løsning.

Hvis man investerer i en gør-det-selv-løsning, er risikoen også, at sikkerhedssystemet ikke lever op til kravene hos forsikringen. Derfor er indbrudssikringen en investering, der skal tages alvorligt – både i forhold til at optimere sikkerheden og til at give dig en garanti for, at alarmen efterlever krav og regler stillet af dit forsikringsselskab. Kan systemet ikke nogen af delene, investerer man i sandhed i en falsk sikkerhed.

 

Så vigtigt er det at benytte en professionel

Selvom mange mener, at de sagtens kan klare valg af indbrudssikring og den efterfølgende installation selv, opfordrer Thomas Bagger ikke folk til at gøre det. “Det er vores erfaring, at ethvert hus har forhold, der kræver særlig opmærksomhed. Derfor kræver et effektivt alarmsystem også professionel opsætning. Man bør ikke gå på kompromis med sin sikkerhed, og kyndig vejledning, produktkvalitet og opsætning bør derfor være at krav, man stiller sig selv.”

Derfor er der altså ikke noget at vinde på lang sigt, hvis man har et sikkerhedssystem, der ikke sikrer ens bolig. Derfor er udviklingen positiv i det henseende, at så mange danskere tager problemet alvorligt og ønsker at sikre deres boliger. Men uden et effektivt alarmsystem, der passer til ens bolig og tager højde for de udfordringer, der kan være, kan investeringen være dårligere givet ud.

Installer et effektivt system og skilt med det

Når du har fået installeret indbrudssikring, bør du opsætte klistermærker og mærkater, der indikerer sikkerheden. Klistermærkerne kan fås fra det sikkerhedsfirma, der står for installationen. Tyven vil i højere grad holde fingrene væk, hvis de møder et velkendt sikkerhedsfirmas mærkater på dine ruder eller døre.

Andre artikler fra MX Press

Scroll to Top