Der kan være flere årsager til, at man overvejer at få et implantat med krone. Det er dog ikke altid, at det er den rette løsning. Skyldes det f.eks., at du har en ødelagt tand, vil man som regel kunne reparere den, hvorfor der ikke er behov for at skifte den ud.
Har du derimod mistet en tand eller oplever gener forbundet med en løstsiddende tand, kan et implantat med krone være den rette løsning. Da det er relativt dyrt at få tandimplantater, skal du selvfølgelig sikre, at det er den rette løsning, inden du kaster dig ud i det.
Har du mistet en tand?
Hvis du har mistet en tand, har du næppe lyst til at gå rundt med et mellemrum i rækken af tænder. Derfor er det helt naturligt, at du ønsker at finde en løsning. Her er der flere muligheder, men i hovedparten af tilfældene vil et implantat være den rette løsning.
Såfremt du har en løstsiddende tand, der forårsager gener, kan et implantat også være en løsning. Dette forudsætter dog, at du er indstillet på, at den naturlige tand fjernes først. I nogle tilfælde er det den eneste løsning, hvis man vil undgå, at den sidder løst.
Hvad er et implantat med krone?
Når du får lavet et implantat, er der tale om en kunstig tandrod, der sættes ind i kæben. Med tiden vil den gro fast, så den sidder, som en rigtig tand. Ovenpå implantatet monteres en krone, der medfører, at det fremstår som en pæn og naturlig tand.
Derfor er det en ideel løsning, hvis du har mistet en tand. Har du det, vokser den nemlig ikke ud igen. Derfor er du nødt til at finde en anden løsning, og i de fleste tilfælde vil et implantat med krone være den rette løsning.
Kan man se, at det ikke er en rigtig tand?
Behandlingen er blevet udviklet med årene, og i dag er det muligt at udføre den så godt, at det er tæt på umuligt at føle eller se forskel. Du skal derfor ikke bekymre dig for, at det er tydeligt at se, at du har fået et implantat.
I denne forbindelse er det dog vigtigt at pointere, at der selvfølgelig er forskel på de tandlæger, der udfører det. Derfor er det vigtigt, at du vælger en tandlæge, der har speciale i denne behandling, da det garanterer, at du får et flot resultat.