Hvad er reglerne for kørsel i miljøzoner?

Det kan virke vanskeligt at skabe et overblik over reglerne for kørsel i miljøzonerne. Det er nemlig forskellige regler, alt afhængigt af typen af køretøj, køretøjets alder mv.

Leder du efter et sted, hvor du kan få et godt overblik over de mange regler for miljøzoner, er du heldigvis havnet det rette sted. Det er nemlig netop, hvad du finder herunder.

Regler for kørsel med varebil i miljøzoner

Reglerne for kørsel med varebil i miljøzonerne gælder for alle varebiler, uanset farven på nummerpladen. Det gælder derfor også for privatejede varebiler.

Disse regler ændrer sig med tiden, og er blevet opdelt i tre trin, som du kan se herunder:

  • Trin 1 (Fra 1. juli 2020): Alle varebiler, der er registreret før den 1. januar 2007, må ikke køre i miljøzonerne.
  • Trin 2 (Fra 1. juli 2022): Alle varebiler, der er registreret før den 1. januar 2012, må ikke køre i miljøzonerne.
  • Trin 3 (Fra 1. juli 2025): Alle varebiler, der er registreret før den 1. september 2016, må ikke køre i miljøzonerne.

Kører du i en varebil, der ikke kan leve op til de ovenstående skæringsdatoer, er det et krav, at der er monteret et partikelfilter på den. Derudover skal den også være registreret i DMR. Lever varebilen op til begge dele, er det tilladt at køre i miljøzonerne med den.

Regler for kørsel med lastbiler og busser i miljøzoner

Ældre dieseldrevne køretøjer, der vejer over 3,5 ton, skal være udstyret med et partikelfilter, hvis de skal køre i miljøzonerne.

En bus er indrettet til at blive benyttet af mere end ni personer inklusive chauffør. En dieseldreven autocamper, der vejer mere end 3,5 ton med mere end ni sæder inklusive chauffør defineres derfor som en bus, og er omfattet af reglerne.

For køretøjerne, der falder ind under denne kategori (busser og lastbiler), er de følgende regler gældende for kørsel i miljøzonerne:

  • Alle busser og lastbiler skal være registreret den 1. januar 2015 eller senere. Er de ikke det, er det et krav, at de er udstyret med et partikelfilter.

For de såkaldte Euro 6-køretøjer anses kravet om partikelfilter for at være opfyldt. Derfor har disse køretøjer tilladelse til kørsel i miljøzonerne. Man har pligt til at registrere et udenlandsk køretøj online, hvis det ikke opfylder datokravet.

Alle køretøjer med en vægt på over 3,5 ton, der er registreret før ovenstående skæringsdatoer, skal have et partikelfilter monteret.

Andre artikler fra MX Press

Scroll to Top