Der var engang, hvor det var populært med “thigh gap” og så tynde lår som muligt. Denne trend og mentalitet er vi heldigvis ved at slippe af med, og vi har generelt fået et sundere kropsbillede- og ideal. Det er dog stadig et stort antal mænd og især kvinder, der ønsker at få tyndere og- eller mere markerede lår med mindre overskydende fedt. Og det findes der sunde, opnåelige råd for.
Hvorfor har jeg mere fedt på mine lår og baller?
Kvinder er fra naturens side udstyret med bestemte hormoner og en højere fedtprocent end mænd, hvilket betyder, at overskydende fedt ofte lagrer sig på lår eller baller. Selvom det for nogle kan lyde som et af de bedre steder at lagre fedt på kroppen, så er der mange, der gerne vil slippe af med netop fedtet på disse steder. Er du en af dem, så findes der heldigvis flere trænings råd og tricks, du kan gøre brug af i din jagt på lækre lår.
Hvordan får man tyndere lår?
For at få tyndere lår kræver det en kombination af både styrketræning og kredsløbstræning. Grunden til at denne kombination kan hjælpe dig med at opnå dit mål om tyndere lår, er at de sammen hjælper med at øge din forbrænding så meget som muligt. Kredsløbstræning, også kaldet konditionstræning, forbrænder i sig selv kalorier og øger din forbrænding. Det gør styrketræning også, og ved at have så store og stærke lår- og ballemuskler som muligt, kan du faktisk også øge din forbrænding, når du sover og er i hvile.
Det er meget vigtigt at understrege, at det ikke er muligt at fedtforbrænde og tabe sig på ét specifikt sted på kroppen, i dette tilfælde lår og inderlår. Der er dog stor sandsynlighed for, at du med en lavere fedtprocent vil få tydeligere og mere tonede muskler, hvilket giver flotte ben, baller og tyndere lår.
En anden vigtig faktor for at kunne smide fedt på lår og baller er selvfølgelig kosten. Kosten kan være en kæmpe hjælp, uanset hvor meget og hvor på kroppen man ønsker at tabe sig og bygge muskler. Her kan det være en fordel at tilføje mættende, gerne magert, protein samt grøntsager som kål og spinat til din kost, og måske undlade at spise for meget fedt.
Specifikke øvelser til træning af inderlår
Der findes mange gode øvelser, du med fordel kan inkorporere i din jagt på slanke, trænede inderlår og baller. Langt de fleste kan laves med intet andet end blot din egen kropsvægt, mens nogle fungerer mest optimalt med brug af en kort elastik for at give ekstra modstand.
For at få trænede og tyndere inderlår er det især øvelser som squats i forskellige variationer, lunges og øvelser, hvor hoften indgår og bliver aktiveret i en hinge-bevægelse. Du kan finde specifikke øvelser til inderlårstræning og læse meget mere om træning af inderlår her.