Forbered dig på en usikker fremtid og undgå de værste bekymringer

Hvis du bekymrer dig om fremtiden, er du langt fra alene. Der er nemlig meget, som vi simpelthen ikke har nogen mulighed for at forudse, og denne usikkerhed kan resultere i, at man bliver nervøs for, hvad der venter forude.

Det er dog muligt at forberede sig på meget, så man ikke behøver bekymre sig – i hvert fald ikke nær så meget!

I denne artikel får du en række forslag til, hvordan du kan sørge for at sikre dig selv, så du kan bruge mindre tid på at bekymre dig, og i stedet nyde livet og være til stede i nu’et.

 

Få ret til dagpenge

Hvis du bliver arbejdsløs, er det slut med en ellers fast indtægt, og så er det naturligvis svært at betale regninger, mad og diverse dagligvarer. Du kan naturligvis være heldig, at du har familie, som er klar til at hjælpe dig, men det er langt fra alle, hvis familier har mulighed for, lyst eller råd til at sørge for en anden.

Det kan derfor godt give anledning til bekymringer i det daglige, at man kan blive arbejdsløs med relativt kort varsel. Det er ikke uhørt, at en virksomhed er nødt til at skrue ned for udgifterne og derfor bliver nødt til at give slip på medarbejdere.

For at undgå, at du skal gå og bekymre dig om arbejdsløshed, kan du med fordel melde dig ind i en a-kasse, så du sikrer dig ret til at få udbetalt dagpenge. Det kan måske ikke helt tage bekymringen fra dig, for du er stadig ikke sikret et job, men i det mindste kan du være forvisset om, at der kommer penge ind på kontoen hver eneste måned, så længe du blot lever op til kravene for at få udbetalt dagpenge.

Som medlem af en a-kasse skal du altså, med andre ord, ikke længere bekymre dig om, at du risikerer at gå fra hus og hjem, hvis du bliver arbejdsløs.

Er den aktuelle dagpengesats ikke nok til at dække din udgifter, kan du også overveje at tegne en lønsikring, hvor du får mulighed for at få udbetalt op til 90% af din nuværende løn hver måned.

 

Sørg for at have de mest nødvendige forsikringer

Forsikringer er kedelige, det indrømmer vi gerne. Og hvis du tilmed aldrig får brugt dem, kan de virker som spild af penge. Selvom du ikke bruger en forsikring, kan den dog alligevel være pengene værd, for ligesom et medlemskab af en a-kasse sikrer dig en indtægt i tilfælde af arbejdsløshed, som du måske aldrig får brug for, sørger en forsikring for, at du modtager erstatning, hvis noget går galt. Udover at det er rart med en kontant udbetaling, så du kan købe nyt, gør en forsikring også, at du med stor sandsynlighed kan sove bedre om natten, fordi du ved, at det er ikke ødelægger dit liv, hvis der sprænger et vandrør i dit hus, så hele gulvet skal skiftes.

Andre artikler fra MX Press

Scroll to Top