En 100 % smertefri rodbehandling

Har du udsat en eventuel rodbehandling, fordi du er bange for, hvor smertefuldt det kommer til at blive? Eller har du decideret tandlægeskræk, og forsøger du med alle midler at undgå tandlægebesøget? Uanset hvad så kommer der intet godt ud af at vente. Faktisk kan du risikere, at du får brug for en langt mere omfattende tandbehandling, end du i første omgang behøvede.

Undgå en smertefuld tandbehandling

Først og fremmest skal det siges, at der ikke længere er noget, der hedder en smertefuld rodbehandling – tværtimod. Med moderne teknologi er danske tandlægeklinikker efterhånden nået så langt, at selv omfattende og længerevarende indgreb er smertefrie og stort set ikke kan mærkes. Selv bedøvelsen føles allerhøjst som et lille prik, hvorefter du roligt kan slappe helt af og læne dig tilbage i tandlægestolen, mens et professionelt personale sørger for, at dine tænder får den rette behandling.

Besøg tandlægen, før det går galt

Hvis du oplever en voldsom smerte i en tand, kan det skyldes, at tandens nerve er ramt af en betændelse eller en infektion, som du bliver nødt til at få behandlet hos din tandlæge. Her kan det blive nødvendigt med en rodbehandling, for ellers kan du risikere at skulle igennem en endnu mere omfattende behandling. Tandens nerve vil til sidst ende med at dø, fordi den ikke længere får de gode næringsstoffer, som den har behov for. Så har du mistanke om, at dine tænder kræver professionel behandling, må du ikke tøve med at kontakte din tandlæge.

Godt at vide efter en rodbehandling

En rodbehandling foregår helt kort ved, at alt det nervevæv, der er betændt, bliver renset ud fra rodkanalerne. Dernæst tilføres et rodfyldningsmateriale, som skal forhindre en ny infektion. Det er meget vigtig, at man efterfølgende passer godt på den tand, der er blevet rodbehandlet.

Tanden kan nemlig lettere knække, fordi den ikke længere indeholder den tandsubstans, der er med til at gøre den lige så robust som de andre tænder. Hvis du har fået en rodbehandling i en af kindtænderne, kan det altså være en rigtig god ide at få en krone på med det samme, så du undgår, at din tand skal behandles igen.

Alt dette kan være godt at vide, før man får bestilt tid hos sin tandlæge, så man dels kan forberede sig på, hvad der skal ske, men også så man kan tage stilling til, hvordan man ønsker at forebygge sin behandling efterfølgende. Det kan også være en god ide at sætte sig lidt mere ind i, hvordan en rodbehandling rent faktisk foregår skridt for skridt.

Bare rolig

Det er naturligt, at man kan blive lidt nervøs ved tanken om en rodbehandling og ved at læse om en sådan behandling, men husk, at din tandlæge er professionel og ved præcis, hvordan han eller hun skal behandle dine tænder, så de holder så længe som overhovedet muligt. Lider du af decideret tandlægeskræk, kan det være ekstra vigtigt at være godt forberedt, så du ikke oplever nogen ubehagelige oplevelser.

Andre artikler fra MX Press

Scroll to Top