Drivhuseffekten har længe været et varmt emne, da mange års menneskelig aktivitet har accelereret og forstærket drivhuseffekten. Industri som fx landbrugsdrift samt afbrænding af fossile brændstoffer og skove har sendt store mængder drivhusgasser op i atmosfæren. Resultatet er, at det fænomen, der i millioner af år har gjort Jorden beboelig, nu kan sende globale temperaturer på himmelfart og gøre områder ubeboelige.
Hvad er drivhuseffekten?
Drivhuseffekten er et navn for atmosfærens evne til at holde på varmestråling fra Jordens overflade, hvilket giver en isolerende effekt og har stor betydning for Jordens temperatur.
Drivhuseffekten sikrer en global middeltemperatur på 14 °C på Jorden, og er dermed også en nødvendighed for, at Jorden er beboelig. Uden drivhuseffekten ville Jordens overflade have en temperatur på iskolde -19°C.
Det er især drivhusgasser som vanddamp, kuldioxid og metan, skyer samt aerosoler i de nederste 15-20 kilometer af atmosfæren, som er med til at skabe drivhuseffekten.
Det var den irske fysiker John Tyndall, der i 1864 opdagede, at drivhuseffekten primært skyldes vanddamp og kuldioxid. Årtier senere bestemte den svenske kemiker Svante Arrhenius vanddamps og CO2s evne til at optage og afgive infrarød stråling. Senere beregnede han også, hvordan Jordens temperatur ville ændre sig, hvis koncentrationen af CO2 i atmosfæren ændrede sig. Det ledte til, at han i 1904 forudså, at menneskelig aktivitet ville have konsekvenser for klimaet.
Udledningen af drivhusgasser som fx CO2 får nemlig temperaturen til at stige i atmosfæren, hvilket betyder, at atmosfæren indeholder mere vanddamp, der igen kan holde på varmen. På den måde bliver en varmere atmosfære selvforstærkende. Drivhuseffekten kommer dermed i ubalance, og udviklingen er svær at vende.
Find ud af meget mere omkring drivhuseffekten lige her
Illustreret Videnskab: Sådan kan vi bremse drivhusgasser
Selvom global opvarmning og årsagerne bag har været diskuteret, står det i dag klart, at menneskelig aktivitet er primær drivkraft bag klimaforandringerne.
Men et stop for udledning af drivhusgasser er svært, da det kræver enorme omstruktureringer og investeringer i stort set alle sektorer. Men udviklingen er i gang, og hvert år gør videnskaben nye opdagelser, der kan hjælpe med bremse udledningen af drivhusgasser. Mange af dem kan du læse på Illustreret Videnskab.
Illustreret Videnskab skriver fx, at der arbejdes på foder til kvæg, så de ikke udleder så meget metan, når de bøvser og prutter. Dertil melder Illustreret Videnskab også, at ingeniører har opdaget et nyt elektrokemisk system drevet af brint, som kan fjerne næsten al CO2-udledning fra fly, storbyer og produktionsvirksomheder. Endelig er der også gode nyheder om genbrug af alt fra plastik til papir og elektronik, så vi kan spare på Jordens ressourcer og undgå overproduktion.
