Digitalisering af erhvervslivet – Den hurtige gennemgang

Gennem de sidste 40 år er der sket en fundamental ændring i forhold til hvordan virksomheder driver forretning. Vi lever i en verden der kontinuerligt bliver mere og mere digitaliseret, hvilket også afspejles i virksomhedernes forretningsstrategier og arbejdsprocesser. Begreber som AI & Machine Learning, Digital Marketing og ERP systemer bliver hyppigt brugt, men det er stadig ikke alle, der helt forstår hvad begreberne indebærer. Derfor er her en guide, der giver en hurtig forklaring på 3 af de mest anvendte termer.

ERP systemer

ERP står for Enterprise Ressource Planning og er software, hvor virksomheder kan samle alle deres oplysninger ét sted. ERP er ikke et helt noget nyt begreb, da de første skridt blev taget helt tilbage i 1960’erne. Det var dog langt fra de samme omfattende systemer, som vi kender dem i dag.

ERP systemer gør det muligt at håndtere eksempelvis ordrestyring, lagerstyring, indkøb og salg fra samme system. Det gør det med andre ord nemmere at danne sig et overblik, og samtidigt optimeres arbejdsopgaverne for de ansatte, da de ikke skal arbejde i mange forskellige systemer.

I dag findes der mange forskellige ERP systemer, som for eksempel Oracle og Microsoft blandt de mest populære løsninger. Især Microsoft er ikke helt uvant, når det kommer til at skabe løsninger, der henvender sig specielt til virksomhedskunder. Især deres Office 365 til erhverv er meget populært blandt mange.

Digital marketing

Ud over ERP systemer, så er det også blevet mere reglen end undtagelsen, at virksomheder i dag hovedsageligt bruger digital markedsføring, for at nå ud til nye potentielle kunder. Før i tiden var virksomheder begrænset til at markedsføre sig via analoge medier som f.eks. tryksager. I dag har digitaliseringen og vores store online tilstedeværelse åbnet op for helt nye muligheder i forhold til f.eks. at markedsføre produkter og services meget mere målrettet.

Med de nye digitale markedsføringskanaler, så er der også opstået nye udfordringer. Derfor søger mange virksomheder hjælp hos specialiserede digital marketing bureauer, som besidder den nødvendige ekspertise til at navigere dette mulighedsrige men komplicerede marked.

Hvis du vil følge de hjemlige udviklinger inden for digitalisering af virksomheder, så er Ownr et godt sted at skabe sig et overblik. Ownr samler oplysninger om dansk erhvervsliv og gør det nemt tilgængeligt i et simpelt og effektivt format.

AI & machine learning

Nyeste skud på stammen inden for digitalisering af vores omverden er robotteknologi og kunstig intelligens. Typisk refereres der til AI (Artificiel Intelligence) & machine learning, som blot er den engelske måde at omtale emnet på.

Kunstig intelligens bygger på store mængder data, der bliver kategoriseret og analyseret via en algoritme (matematisk formel). Denne algoritme er i stand til at lære af den data den bliver fodret med, og på den måde udvikle sig og tilpasse sig – med andre ord: den lærer.

Der dog stadig MEGET langt til kunstig intelligens som vi kender det fra Sci-Fi film, men vi arbejder os langsom i den retning.

I forbindelse med erhvervslivet, så bruges machine learning typisk til at ”koge” store mængder BI (business intelligence) data ned til noget, som kan bruges til noget håndgribeligt. Eksempelvis kunne data fra sociale medier koges ned til at give et detaljeret indblik i bestemte kundegruppers interesser, og på den måde strukturere en marketingreklame ud fra det. Der findes uendeligt mange anvendelsesmuligheder for AI og machine learning, og det er med sikkerhed noget, der vil blive langt mere udbredt i erhvervslivet de kommende år.

Andre artikler fra MX Press

Scroll to Top