Vi lever i en tid, hvor priserne på alt fra dagligvarer til elektricitet har været på himmelflugt. Inflationen har sat sine spor i danskernes pengepunge, og mange leder efter måder at få budgettet til at hænge bedre sammen på. Men at spare penge handler ikke nødvendigvis om at leve på en sten eller undvære alt det sjove. Det handler i langt højere grad om at optimere sit forbrug, så man får mest mulig værdi for de penge, man tjener.
Ved at gennemgå sine faste udgifter med en tættekam kan en gennemsnitlig dansk børnefamilie ofte finde tusindvis af kroner om året, der kan bruges på opsparing, ferier eller gældsafvikling. I denne guide dykker vi ned i de mest effektive steder at sætte ind, hvis du vil trimme din privatøkonomi uden at miste livskvaliteten.
1. Skab overblik med et budget
Før man kan begynde at spare, må man vide, hvor pengene forsvinder hen. Det lyder banalt, men overraskende mange danskere har ikke et detaljeret budget. Uden overblik famler man i blinde.
Start med at gennemgå dine kontoudtog for de seneste 12 måneder. Kategorisér alle udgifter: Bolig, transport, forsikringer, abonnementer, mad og “diverse”. Det er ofte i “diverse”-posten, at de små, usynlige tyveknægte gemmer sig. Kaffen på vej til arbejde, impulskøb i supermarkedet eller streamingtjenester, man har glemt, man betaler for. Når tallene står sort på hvidt, bliver det tydeligt, hvor der skal sættes ind.
2. Sikkerhed i arbejdslivet: Tjek din A-kasse
En af de poster, vi ofte betaler til per automatik uden at tænke over prisen, er vores arbejdsløshedsforsikring. Tryghed er fundamentalt for en sund økonomi, men der er ingen grund til at betale overpris for den samme sikkerhed.
Mange tror fejlagtigt, at prisen på a-kasser er fastsat centralt, eller at man absolut skal være medlem af en a-kasse, der er specifikt knyttet til ens fagforening. Mens fagforeninger ofte er branchespecifikke, er mange a-kasser tværfaglige. Ydelserne – altså dagpengesatsen – er fastsat af staten og er den samme, uanset hvor du er medlem. Forskellen ligger i administrationsbidraget og de ekstra tilbud, kassen giver, såsom karriererådgivning og kurser.
Hvis du har været medlem af den samme kasse i mange år, er der stor sandsynlighed for, at du betaler mere end nødvendigt. Det kan være en rigtig god investering af din tid at sammenligne markedet. Du bør undersøge mulighederne og find den billigste a-kasse, der dækker netop din branche og dine behov. Ved at skifte til en billigere udbyder kan der ofte spares mellem 1.000 og 2.000 kroner om året – penge, der luner godt andre steder i budgettet.
3. Underholdning og Medier: Ryd op i abonnementerne
Vi elsker underholdning, og Danmark er et af de lande i verden, der streamer mest. Men med udbredelsen af utallige streamingtjenester og traditionelle TV-pakker, ender mange husstande med en “abonnements-sump”. Man har måske både den store kabel-pakke, Netflix, Disney+, TV2 Play og HBO, men reelt ser man kun en brøkdel af indholdet.
Det er tid til at være kritisk. Har du virkelig brug for 60 TV-kanaler, hvoraf du kun ser de 5? De gamle, store pakkeløsninger er ofte dyre og ufleksible. I dag findes der langt flere skræddersyede løsninger, hvor du kan blande streaming og flow-TV, eller vælge en ren digital løsning.
Markedet skifter hurtigt, og priserne varierer enormt fra udbyder til udbyder. For at undgå at betale for kanaler, der blot viser “sne” på skærmen, bør du jævnligt gennemgå dine aftaler. Brug nettet til at få overblik og find tv-pakker, der matcher dit faktiske forbrug. Måske kan du nøjes med en grundpakke suppleret med en enkelt streamingtjeneste? Eller måske er en “bland-selv” løsning det, der halverer din medieregning.
4. Madposten: Planlægning er konge
Mad og dagligvarer er en af de poster, der fylder mest i budgettet, men det er også her, fleksibiliteten er størst. Inflationen har gjort indkøb turen dyrere, men med den rette strategi kan man modvirke prisstigningerne.
- Madplaner: Det kan ikke siges nok. En madplan eliminerer impulskøb og sikrer, at du får brugt de råvarer, du køber. Køb ind én gang om ugen i stedet for hver dag. Hver tur i supermarkedet er en fristelse til at købe ting, du ikke har brug for.
- Undgå madspild: Danskerne smider tonsvis af mad ud hvert år. Brug dine rester. En rest kødsovs kan blive til fyld i pitabrød eller en tærte dagen efter. “Tøm køleskabet”-dage er gode for både pengepung og miljø.
- Kig efter kiloprisen: Lad dig ikke snyde af tilbudsskilte. Det er kiloprisen eller literprisen, der fortæller, om varen faktisk er billig. Ofte er storkøb billigere, men kun hvis du får det brugt.
5. Energiforbruget i hjemmet
Selvom energipriserne svinger, er det altid en god idé at spare på ressourcerne. Det gavner både klimaet og kontoen.
- Varme: Sænk indetemperaturen med blot én grad. Det siges at kunne spare ca. 5% på varmeregningen. Tag en ekstra trøje på og hygge-sokker i stedet for at skrue op for radiatoren.
- Vask: Vask tøj ved lavere temperaturer. Moderne vaskemidler vasker rent ved 20 eller 30 grader. Drop tørretumbleren, hvis det er muligt, og tør tøjet på et stativ – det slider også mindre på tøjet.
- Standby-strøm: Sluk for apparater på kontakten. Spillekonsoller, computere og gamle TV-apparater kan bruge overraskende meget strøm, selvom de ikke er i brug.
6. Transport: Overvej alternativerne
Bilen er en kæmpe udgiftspost. Benzin, forsikring, vægtafgift og reparationer løber hurtigt op. Hvis du bor i en by, kan du så nøjes med én bil i stedet for to? Eller måske helt undvære bil og bruge en delebilsordning, når behovet opstår?
For de kortere ture er cyklen det absolut billigste (og sundeste) transportmiddel. Hvis du har længere til arbejde, kan samkørsel være en løsning. Der findes flere apps, der faciliterer samkørsel, hvor man deler benzinudgifterne. Det er hyggeligt, og det halverer transportudgiften.
7. Forsikringer og lån
Ligesom med A-kassen og TV-pakken, er forsikringer et marked, hvor loyalitet sjældent belønnes. Forsikringsselskaber hæver ofte priserne en lille smule hvert år (indeksering). Indhent tilbud fra 2-3 andre selskaber hvert andet år. Ofte kan du spare tusindvis af kroner ved at samle dine forsikringer et nyt sted.
Det samme gælder dine banklån. Betaler du for meget i rente på dit boliglån eller billån? Bankmarkedet er konkurrencepræget. Tag en snak med din bankrådgiver – eller en konkurrents rådgiver – og se, om der er mulighed for omlægning eller bedre vilkår.
8. Genbrug og “Køb-Stop”
Vi lever i en køb-og-smid-væk kultur, men vinden er ved at vende. Genbrug er blevet moderne, og det er guld værd for økonomien. Børnetøj, møbler, elektronik og værktøj kan ofte købes brugt til en brøkdel af nyprisen – og ofte i rigtig god stand.
Prøv også at indføre en “24-timers regel” for dig selv. Hvis du ser noget, du gerne vil købe (som ikke er en nødvendighed), så vent 24 timer. Ofte forsvinder købetrangen, når den umiddelbare impuls har lagt sig. Det er en simpel psykologisk barriere, der kan spare dig for mange fejlkøb.
Konklusion: Mange bække små
At optimere sin privatøkonomi er sjældent gjort med ét enkelt greb. Det er summen af mange små handlinger. Det er valget om at smøre madpakke i stedet for at gå i kantinen. Det er beslutningen om at cykle i stedet for at køre. Det er bevidstheden om at tjekke priser på faste udgifter som a-kasse og tv-pakker.
Når du lægger alle disse små besparelser sammen, står du pludselig med et rådighedsbeløb, der er markant højere. Det giver frihed. Frihed til at spare op til drømme, frihed til at sove roligere om natten, og frihed til at vide, at du har styr på dit fundament. Start i dag med én kategori – f.eks. dine abonnementer – og arbejd dig stille og roligt gennem listen. Din bankkonto vil takke dig.
