Aldrig har vi haft så mange muligheder for at møde nye romantiske emner, som vi har i dag. Det online univers bugner med datingsider og -apps, og der er noget for enhver smag. Så er spørgsmålet bare, hvordan du får mest ud af dit datingliv.
Dating kan være rigtig sjovt og rigtig usjovt. Det kommer i høj grad an på, hvordan vi går til aktiviteten. I denne forbindelse kan det bestemt være hjælpsomt med nogle gode tips. Her får du tre!
1. Berig daten med den bedste version af dig selv
En almindelig fejl på den første date er, at vi dømmer og vurderer den anden uden stop. Måske har vi ovenikøbet en indre ønskeliste med en lang række punkter, vi ønsker, den anden skal opfylde – og en anden liste med no gos, som vi slår benhårdt ned på.
Det ville selvfølgelig være dejligt, hvis vi kunne få alt, hvad vi drømte om. Problemet er bare, at alle mennesker vil have noget, som irriterer os. Selvfølgelig skal du være opmærksom på, om der er deciderede røde flag, men prøv at tillad den anden at være menneskelig og fejlbarlig. For det er du jo også selv, ikke?
I stedet for at have en masse krav til den anden, så prøv at fokusere på selv at møde op på daten som den bedste version af dig selv. Det er sandsynligvis ikke én, som fokuserer på alt det negative, og når du dropper det strenge, dømmende blik, bliver daten meget sjovere.
2. Udvis mod og vær ærlig – selvom det er svært
Selvom du har droppet dommene, kan det jo alligevel godt være, at du finder ud af, at daten ikke er noget for dig. Det er helt fint, men det kan kræve et vist mod at kommunikere det. Dog er det vigtigt at huske, at ærlighed i princippet er den mest kærlige handling, du kan foretage.
Måske tænker du, at det beskytter den anden, at du stikker en hvid løgn og påstår, at du gerne vil ses igen – når du udmærket godt ved, at det bare kommer til at glide ud i sandet. Men tænk lige over det en ekstra gang: Skulle det virkelig beskytte den anden, at du lyver og holder vedkommende hen? Træn i stedet dit mod og vær ærlig – uden at være unødigt sårende, naturligvis.
3. Forhold dig åben og nysgerrig
Du kan møde mange spændende mennesker på de forskelligartede datingsider, også nogle du ellers aldrig ville have talt med. Her giver det altså pote at være nysgerrig og måske endda lidt eventyrlysten. Lad den anden åbne din verden og forhold dig oprigtigt interesseret i alt fra swingersex og lignende kinks til nørdede hobbyer. Uanset om det er din kop te eller ej, kan du garanteret lære noget nyt.