Skab den perfekte nytårsmenu

Inden du får set dig om, så banker nytåret på døren. Det betyder hygge, fest og farver, boblende champagne og selvfølgelig en lækker nytårsmenu.Lige præcis nytårsmenuen er ofte centrum for aftenen. Derfor skal du også gøre dig overvejelser om, du selv vil trylle i køkkenet, eller om du vil læne dig tilbage, nyde aftenen og få andre til at stå for maden. Uanset hvad du er til, så kan du læse med her og få idéer til at skabe den bedste nytårsmenu til årets fest, hvor vi tager afsked med det forgangne år. 

Lad andre stå for en den gode smagsoplevelse 

Vil du gerne læne dig tilbage og nyde aftenen uden at stå i køkkenet, så vælger mange også at få nytårsmenuen leveret udefra. Der findes rigtig mange steder, som laver helt forrygende nytårsmenuer. Inden du vælger hvem der skal stå for din menu, så er det en god idé at gøre dig tanker om, hvad du gerne vil have den skal indeholde. Du kan selvfølgelig vælge den klassiske, populære og altid lækre menu. Hvis du er vild med fisk, så kan du også vælge at servere en menu med fisk, eller du kan gå en lidt anden vej og måske servere en vegetarmenu. Det er den perfekte løsning, hvis du denne aften gerne vil slippe for det hårde arbejde og blot lune, anrette og servere maden. Hvem kan ikke godt lide det?

Skab selv delikate mirakler

Kan du godt lide at kokkererer i køkkenet, så kan du helt sikkert imponer dine venner eller din familie med en hjemmelavet nytårsmenu. Mange vælger en 3-retters menu med både en forret, hovedret og en lækker dessert.Du kan selvfølgelig sammensætte menuen, helt som du har lyst til. Hvis du vælger til at lave en mere klassisk nytårsmenu, så er fisken ofte det helt store hit til en forret. Det kan eksempelvis være en populære rejecocktail eller en smagfuld hummersupper. Til hovedret vil du helt sikkert imponere med et lækkert stykke kød. Mange vælger at servere en god oksemørbrad eller måske en culottesteg, hvilket altid smager fremragende med den rigtig tilberedelse. Den helt store klassiker når vi kommer til desserten er selvfølgelig kransekagen. Vil du alligevel gerne gå i en lidt anden retning, kan du lave en skøn panna cotta eller en chokolademousse, som sætter prikken over i’et på smagsrejsen.

Uanset om du vælger selv at lave den perfekte nytårsmenu, eller du får den leveret udefra, så skal der pynt til. Det giver lige det sidste til menuen, hvis den bliver serveret på et festligt bord med en masse serpentiner, trækpropper og bordbomber.

Godt nytår! 

Andre artikler fra MX Press

Scroll to Top