Køkkenet er på mange måder et af hjemmets vigtigste rum. Der går ikke en dag, hvor du ikke besøger køkkenet, og derfor tilbringer du nok også mere tid i køkkenet, end du lige går, og tror. Køkkenet har for det første den praktiske funktion, at det skal være et sted, hvor du kan tilberede dagens måltider. Men samtalekøkkenet er blevet mere og mere populært, og dermed bliver køkkenet også gjort til et rum, der handler om meget mere end blot madlavning. Det handler også om hygge, gode samtaler, minder og socialt samvær.
Derfor bør du altså ikke udelukkende fokusere på det praktiske aspekt af dit køkken. Det praktiske aspekt skal selvfølgelig ikke negligeres – det er vigtigt, at køleskabet, fryseren, ovnen og så videre fungerer, som det skal. Men du bør også fokusere på selve atmosfæren og indretningen af dit køkken. Hvis dit køkken er indbydende i forhold til socialt samvær, vil det med stor sandsynlighed automatisk skabe flere gode, sociale stunder. Dermed kan du i de følgende to afsnit af denne artikel få et par tips og tricks til, hvordan du kan indrette dit køkken, sådan så det bliver hyggeligere at befinde sig i.
Lad dig inspirere af indretning udefra
Indretning handler om, at du finder den stil, som passer bedst til netop din smag. Dette er dog for mange lettere sagt end gjort, og derfor kan det være en god måde at komme i gang på ved at søge inspiration udefra. Det kunne eventuelt være hos hjemmesider som eksempelvis Hjemmeland. Se mere her hvis du kunne tænke dig dette. Når du lader dig inspirere af stile udefra, er det vigtigt, at du mærker efter din mavefornemmelse.
Du skal kun vælge de dele af indretningen, som du finder interessant. For du vil aldrig kunne kopiere en anden indretningsstil et hundrede procent, og dette er bestemt heller ikke meningen. Hvis du ikke lytter til din mavefornemmelse, vil du heller ikke føle, at dit køkken er personligt. På den måde skal du altså bruge udefrakommende kilder til at finde din helt egen og unikke indretningsstil.
Du kan også lade dig inspirere af bestemte kulturer eller regioner. Hvis du eksempelvis har en forkærlighed for det italienske køkken, kan du passende lade dig inspirere af den italienske kultur. Det kunne eksempelvis være med vinkasser på væggene, billeder af olivenplanter og italienske bjergbyer samt træbordplader i italiensk stil. Det er altså kun fantasien, der sætter grænser, når du skal indrette dit køkken.
Du kan også pryde køkkenet med mere personlige genstande som eksempelvis feriebilleder. På den måde er der også noget at snakke om, når du og din husstand befinder jer i køkkenet. Hvis I har gæster, kan feriebillederne også være en glimrende samtalestarter.
Skab den rigtige atmosfære i køkkenet
Indretning handler dog om meget mere end de rigtige genstande. At skabe den rigtige indretning handler også om at skabe den rigtige atmosfære. Nogle rum har en mere trykket og anspændt atmosfære, men det kan i nogle tilfælde være svært at sætte ord på, hvad det er, der bidrager til sådan en stemning. I nogle tilfælde kan det have noget med belysningen at gøre. Et køkken skal gerne være lyst og indbydende. Derfor kan du overveje, om du skal investere i nye lamper eller pærer, hvis du føler, at dit køkken har en lidt tung atmosfære.
Derudover er det også en god idé, at du har en god udluftning i køkkenet. Hvis luften hurtigt bliver tung, når du kokkererer, så bliver det nok næppe i køkkenet, at resten af husholdningen søger hen.
Du kan også skabe en mere indbydende atmosfære ved at have plads til siddepladser i køkkenet. På den måde kan børnene eller andre fra husholdningen sidde og slappe af i samvær med kokken, mens der laves mad. Det kan være en god måde at snakke om løst og fast på. Det behøver ikke, at være et stort spisebord, der skal placeres i køkkenet. Et par skamler eller et lille fold-ud bord kan gøre underværker i sådan en sammenhæng.
Hvis du har mulighed for at lave et åbent køkken ind til stuen, kan dette også være en god måde at få husholdningen til at være mere i køkkenet på.