Naturlig skønhed: En Guide til valg af trægulve

For nogle er det den eneste rigtige gulvtype, for andre en måde at bringe et stykke af naturen ind i boligen – Trægulve er en gulvklassiker, der stadig den dag i dag er utrolig populær. Her får du tips til, hvordan du vælger det rette trægulv.

Trægulvets historie går mange hundrede år tilbage i tiden og er stadig en af de absolut mest populære gulvtyper og der kan være mange gode grunde til at vælge et trægulv som dit nye gulv. Nogle vil gerne have et trægulv fordi, det er det de er vokset op med mens andre gerne vil have et trægulv fordi det er et naturprodukt og du dermed bringer et stykke af naturen ind i indretningen ved at vælge et trægulv.

Uanset hvad årsagen til at vælge et trægulv er, så er udvalget stort og mulighederne mange.

Træsorter

De fleste trægulve, der monteres i Danmark er i træsorterne eg eller ask, hvilket både skyldes at det er træsorter, der er meget tilgængelig og som gror i det nordlige Europa og at det er lyse træsorter, hvilket gennem mange år har været det mest populære i Danmark. Blandt andre lyse træsorter kan nævnes ahorn, bøg, lærk, fyr, gran og douglas.

Lyse trægulve er meget smukke og er på mange måder det sikre valg, da et lyst trægulv passer ind i de fleste indretningsstilarter og de fleste enten vil være vilde med det eller i hvert fald ikke vil blive afskrækket at et lyst trægulv.

Et mørkt trægulv kan dog også være utroligt smukt, ikke mindst i rum med hvide vægge og lofter eller lokaler med højt til loftet. Et mørkt gulv kan nemlig få et rum til at føles mindre. Så et mørkt trægulv er ikke et oplagt valg i et lille lavloftet rum.

Blandt de mørke træsorter, der anvendes som trægulve er valnød, wenge, bernstein robinie, afrikansk eg samt den orangebrune/rødbrune træsort Merbau.

Træsorteringer

Indenfor de fleste træsorter kan du få forskellige sorteringer, der spænder fra de eksklusive sorteringer med et roligt og ensartet farvespil til de mere rustikke sorteringer med et levende og rustikt farvespil.

Hvilken sortering, der er det rette valg for dig afhænger af, hvad du synes er det pæneste og hvad det passer ind i din indretningsstil.

Overfladebehandling

Trægulve kan desuden fås med forskellige typer overfladebehandlinger, hvor olie og lak er langt de mest udbredte og populære. Trægulve kan dog også overfladebehandles med lud og sæbe. Du kan også købe trægulve der er ubehandlede, disse skal dog altid overfladebehandles inden gulvet tages i brug, da træet ellers hurtigt vil tage skade og miste det flotte udseende. Et ubehandlet trægulv betyder derfor lidt mere arbejde, når gulvet lægges. Til gengæld kan du så også helt selv beslutte, hvordan gulvet skal se ud alt efter hvilken type overfladebehandling du vælger.

De fleste vælger at købe et gulv, der er overfladebehandlet og hvad der er den rette type overfladebehandling for dig afhænger af hvilket udseende du ønsker samt hvor meget gulvet skal kunne holde til og hvor meget tid du er villig til at bruge på gulvet.

Et olieret gulv har en helt særlig glød og er utroligt smukt. Til gengæld skal et olieret trægulv jævnligt mættes med olie, så det ikke mister sin beskyttelse.

Et lakeret trægulv er derfor et mere praktisk valg, da det er både mere slidstærk og mindre plejekrævende.

Hvad der er det rigtigt trægulv afhænger altså af din smag, din indretningsstilart, hvad gulvet skal kunne holde til, hvor meget tid du er villig til at bruge på gulvet samt dit budget. Prisen for et trægulv varierer nemlig efter træsort, sortering og kvalitet.

Andre artikler fra MX Press

Scroll to Top