Det er ikke altid lige let at vide, hvad man skal være særligt opmærksom på, når man skal skrive under på en lejekontrakt. For at undgå at blive overrasket med ekstra omkostninger, giver www.Boligninja,dk dig derfor tre ting, der kan være gode at lægge ekstra mærke til, når du læser din lejekontrakt igennem.
- 11 Særlige vilkår
Kig godt på §11. Det er under dette punkt, at alle undtagelser og tilføjelser til lejekontraktens almindelige bestemmelser er anført. Du skal altid læse det, der står under § 11 grundigt, før du underskriver lejekontrakten. De særlige vilkår kan eksempelvis være:
- Årlige huslejestigninger
- Hvad der ekstraordinært kræves af vedligeholdelse af lejer
- Aftale om brug af digital kommunikation
- Specifikke angivelse af, hvilke dyr, og hvor mang, der er tilladt – f.eks. 1 hund og 1 kat
- Mindre opsigelsesvarsel fra lejers side
Hvad du er forpligtet til at vedligeholde
Vedligeholdelsespligten er vigtig at være opmærksom på, da denne dækker mulige “ekstra” udgifter. Udlejer har nemlig ret til at pålægge dig hele eller dele af den indvendige og udvendige vedligeholdelse. Den indvendige vedligeholdelse dækker over maling, hvidtning, tapetsering og lakering af gulve. Den udvendige vedligeholdelse omfatter alt andet. Det vil sige alt fra elementer i lejligheden som opvaskemaskine og køkkenbord til elementer uden for lejligheden – eksempelvis trappeopgang og ydervægge.
Er du tillagt den udvendige vedligeholdelse, er det en god idé at tjekke op på, om lejemålet ligger i en kommune, hvor boligreguleringsloven er gældende. Gør den det, må udlejer ikke pålægge dig andet end indvendig vedligeholdelse med undtagelse af vedligeholdelsen af en tilhørende have.
Hvad hvis lejemålet er tidsbegrænset?
Er boligen, du har fundet, tidsbegrænset, bør du tjekke, om du har ret til at opsige lejemålet med de normale tre måneders varsel. Fremgår dette ikke, kan udlejer kræve, at du stadig betaler fuld husleje hele perioden ud.
Har du ikke fundet den rette lejebolig endnu, kan du bruge Boligninja i din søgning. På Boligninja finder du ledige boliger i hele landet. I København er der lige nu omkring 1000 ledige lejemål. Dem kan du se her – Boligninja.dk