Der er et øjeblik i “Bad Moms” fra 2016, hvor Mila Kunis’ karakter Amy står i supermarkedet og kigger på de andre mødre. Hendes blik siger alt: Hvornår blev vi til perfekte robotter? Det er præcis den slags øjeblikke, der gør de medvirkende i Bad Moms til noget særligt. Her er ikke tale om endnu en Hollywood-komedie med pæne ansigter og forudsigelige punchlines. Nej, dette cast turde noget mere interessant: De turde være ægte mennesker.
Men hvad er det egentlig, der gør netop disse skuespillere så perfekte til at fortælle historien om moderne moderskab? Og hvorfor føles deres præstationer så autentiske i en genre, der ofte drukner i klischéer?
Hvem er de vigtigste medvirkende i Bad Moms?
Når man dissekerer de medvirkende i Bad Moms, bliver det hurtigt tydeligt, at instruktørerne Jon Lucas og Scott Moore ikke bare har castet kendte ansigter. De har sammensat et ensemble, hvor hver skuespiller bringer sin egen autenticitet til bordet.
Mila Kunis ankrer filmen som Amy Mitchell – den udmattede forstadsmor, der når bristepunktet. Kunis, der på det tidspunkt selv var mor til en datter, bringer en naturlig trætheds-energi til rollen, som ikke kan spilles eller læses i et manuskript. Hun har beskrevet, hvordan hun brugte sine egne erfaringer med at føle sig utilstrækkelig som mor til at forme karakteren.
Kristen Bell og Kathryn Hahn kompletterer triumviratet som henholdsvis den perfektionistiske Kiki og den løsslupne Carla. Bell, der ellers er kendt for at spille den søde og uskyldige type, får her lov til at udforske en mere neurotisk side. Hahn – ah, Kathryn Hahn! – leverer som altid den perfekte balance mellem vulgær og sårbar, hvor hver replik føles både overraskende og uundgåelig.
Men ingen historie om de medvirkende i Bad Moms er komplet uden at nævne antagonisten: Christina Applegate som Gwendolyn James. Applegate, der brillerede i “Married… with Children” og “Dead to Me”, skaber en skurk, der er så iskold perfekt, at man næsten beundrer hende, mens man hader hende.
| Navn | Rolle i Bad Moms | Kendt fra tidligere | Fun fact |
|---|---|---|---|
| Mila Kunis | Amy Mitchell | That ’70s Show, Black Swan | Brugte egne moderskabserfaringer til rollen |
| Kristen Bell | Kiki | Veronica Mars, Frozen | Første gang hun spillede “den stressede mor” |
| Kathryn Hahn | Carla | Anchorman, Transparent | Improviserede mange af sine mest mindeværdige replikker |
| Christina Applegate | Gwendolyn James | Married with Children, Dead to Me | Baserede karakteren på virkelige “helicopter moms” |
| Annie Mumolo | Vicky | Bridesmaids (manuskript) | Medskaber af Bridesmaids-universet |
| Jada Pinkett Smith | Stacy | The Matrix, Girls Trip | Første komedie-rolle i årevis |
Læs også artiklen medvirkende i Yellowstone
Hvad kendetegner sammensætningen af de medvirkende i Bad Moms?
Der er noget genialt i måden, instruktørerne har balanceret de medvirkende i Bad Moms. Det er ikke tilfældigt, at hver hovedrolle repræsenterer en forskellig type moderne mor. Amy er “everywoman” – den, der prøver at gøre alt, men fejler elegant. Kiki er den overanalyserende, der har læst alle forældreguider. Carla er den, der skider på reglerne.
Men det mest fascinerende ved castet er deres kemi. Se bare sekvensen, hvor de tre kvinder sidder på baren og drikker – der er en naturlighed i deres interaktion, som hvis de virkelig har kendt hinanden i årevis. Det skyldes ikke kun godt skuespil, men også instruktørernes beslutning om at lade skuespillerne bruge tid sammen før optagelserne.
Kathryn Hahn har senere fortalt, hvordan hun og de andre improviserede mange af de bedste øjeblikke. “Vi fik lov til at være frække på en måde, som mødre sjældent får lov til på film,” sagde hun i et interview. Og det er måske kernen i det hele: Disse skuespillere fik endelig lov til at portrættere mødre som komplekse, seksuelle, frustrerede og morsomme mennesker – ikke bare som hellige omsorgspersoner.
Læs også artiklen hvem har spillet Batman
Hvilke andre projekter kender vi de medvirkende fra?
For at forstå, hvorfor de medvirkende i Bad Moms fungerer så godt sammen, skal man kigge på deres baggrund. Mila Kunis har altid været dygtig til at balancere drama og komedie. Fra den teenage-sarkasme i “That ’70s Show” til den psykologiske intensitet i “Black Swan” – hun har bevist, at hun kan både det lettere og det tungere stof.
Kristen Bell kom til projektet med en baggrund, der spændte fra teen-noir (“Veronica Mars”) til Disney-animation (“Frozen”). Men “Bad Moms” markerede hendes første rigtige indtog i R-rated voksen-komedie. Resultatet? En præstation, der viser, at Bells talent rækker langt ud over det søde og uskyldige.
Kathryn Hahn er naturligvis den, der bringer mest komedie-erfaring til bordet. Fra hendes geniale præstationer i Will Ferrell-komedier til den komplekse “Transparent”, har hun konsekvent bevist, at hun kan gøre selv de mest absurde situationer troværdige. I “Bad Moms” får hun lov til at være både den morsomste og den mest menneskelige karakter.
Christina Applegate? Hun er comedy-royalty. Fra Kelly Bundy til Ruth Wilder i “GLOW”, hun har mestret kunsten at gøre usympatiske karakterer fascinerende. Som Gwendolyn skaber hun en antagonist, der er så overbevisende i sin perfektionisme, at man næsten forstår, hvorfor de andre mødre er intimiderede.
Bad Moms Trailer
Læs også artiklen medvirkende i Squid Game
Hvordan blev de medvirkende i Bad Moms modtaget?
Kritikerne var delte om filmen som helhed, men konsensus om de medvirkende i Bad Moms var bemærkelsesværdig positiv. Entertainment Weekly roste “det naturlige samspil mellem de tre hovedroller”, mens The Hollywood Reporter fremhævede Kathryn Hahns “perfekte timing og autenticitet.”
Men den virkelige sejr kom fra publikum. Filmen indtjente over 183 millioner dollars på verdensplan – et imponerende resultat for en R-rated komedie med kvindelige hovedroller. Mere interessant var dog den kulturelle resonans. Pludselig var #BadMoms et hashtag, kvinder citerede replikker på sociale medier, og moderne mødre følte sig endelig set og forstået på film.
Mila Kunis modtog særlig ros for at vise “en mere moden og nuanceret side” af sit skuespil. Kristen Bell blev rost for at “bryde ud af sin comfort zone”, mens Kathryn Hahn – naturligvis – blev hyldet for at stjæle hver eneste scene, hun var i.
Men måske var den vigtigste anerkendelse den uudtalte: Filmen banede vejen for flere komedier centreret omkring voksne kvinder, der ikke behøvede at være perfekte for at være elskelige.
Hvorfor gør netop disse medvirkende Bad Moms uforglemmelig?
Der er en grund til, at “Bad Moms” fik en sequel (“A Bad Moms Christmas”), og det handler ikke kun om box office-tal. De medvirkende i Bad Moms skabte karakterer, der føles som rigtige mennesker med rigtige problemer – ikke Hollywood-konstruktioner af, hvad moderskab “skulle” se ud som.
Tag Amy’s nedsmeltning i supermarkedet. I hænderne på en mindre dygtig skuespiller kunne det være blevet melodrama. Men Kunis spiller det med en præcis balance mellem humor og desperation. Hun får os til at grine og græde på samme tid – og vigtigst af alt, hun får os til at tænke: “Det har jeg også været der.”
Eller Carlas uhæmmede seksualitet. Hvor mange filmkomedier turde vise en mor som aktivt seksuelt væsen? Hahn gør det ikke kun troværdigt – hun gør det fejringsværdigt.
Instruktørerne Jon Lucas og Scott Moore fortjener kredit for at skabe rummet for disse præstationer. Men uden de rette skuespillere ville det hele være faldet til jorden. De medvirkende i Bad Moms forvandlede, hvad der kunne have været en generisk “moms gone wild”-komedie til noget, der faktisk siger noget om moderne kvindeliv.
Konklusion – hvad kan vi forvente fremover?
I årene efter “Bad Moms” har vi set, hvordan filmen påvirkede karriererne for de medvirkende. Mila Kunis har fortsat med at vælge roller, der udfordrer forventningerne til hende. Kristen Bell har udvidet sit repertoire med mørkere materiale som “The Good Place” og “Nobody.” Kathryn Hahn? Hun vandt endelig den anerkendelse, hun altid har fortjent, med roller i “WandaVision” og “The Shrink Next Door.”
Men måske er den vigtigste arv fra de medvirkende i Bad Moms den måde, de ændrede samtalen om kvinder i komedie. De beviste, at publikum hungrede efter historier om rigtige kvinder med rigtige problemer – ikke perfekte stereotyper.
Så hvad kan vi forvente fremover? Mere autenticitet, flere nuancerede kvinderoller, og forhåbentlig flere skuespillere, der tør tage risikoen med at være mennesker frem for idealer på skærmen. For når det kommer til stykket, var det præcis det, de medvirkende i Bad Moms gjorde bedst: De turde være uforskammede, imperfekte og fuldstændig menneskelige. Og det var fucking befriende at se på.
