Forestil dig at skulle caste fire skuespillere til en film, hvor seksuel spænding skal brænde gennem skærmen som lava fra Etna, mens karaktererne samtidig skal navigere i kærlighed, jalousi og potentiel mord. Under den brægende sicilianske sol krævede Luca Guadagninos vision intet mindre end perfekt kemi – og det fik han. De medvirkende i A Bigger Splash leverer ikke bare performances; de skaber et kalejdoskop af menneskelig sårbarhed, der får selv de mest afstumpede cineastes hjerter til at banke hurtigere.
Men hvad gør denne konstellation så fortryllende? Er det Tilda Swintons stemmeløse intensitet? Ralph Fiennes som den charmerende slange i paradiset? Eller måske den måde, Matthias Schoenaerts og Dakota Johnson fungerer som katalysatorer for dramaets eksplosive finale? Svaret ligger i detaljerne – og dem skal vi dykke ned i.
Læs også artiklen om hvem har spillet Batman
Hvem er de vigtigste medvirkende i A Bigger Splash?
Når man taler om de medvirkende i A Bigger Splash, starter man ikke bare med navne på en plakat. Man starter med en historie om, hvordan instruktør Luca Guadagnino byggede sin erotiske thriller omkring fire fundamentalt forskellige energier, der skulle kollidere som kontinentalplader.
Tilda Swinton som Marianne Lane blev filmens magnetiske centrum – en verdensberømt rocksanger, der kæmper med både strubesygdom og følelsesmæssige ar. Swinton, der allerede havde etableret sig som en af Europas mest fearless skuespillere, bragte en næsten overjordisk præsens til rollen. Hun kommunikerer mere med øjne og kropssprog end mange skuespillere gør med sider af dialog.
Ralph Fiennes som Harry Hawkes – ah, der er noget dæmonisk over Fiennes’ evne til at være både uimodståelig charmerende og dybt manipulerende på samme tid. Som Mariannes ex-kæreste og tidligere producer leverer han en performance, der vibrerer mellem desperation og beregning. Man kan næsten høre Voldemorts kølighed sive gennem Harry’s solbrændte facade.
Matthias Schoenaerts som Paul blev instruktørens hemmelige våben. Den belgiske skuespiller, der tidligere havde imponeret i Bullhead og Rust and Bone, bringer en maskulinitet til filmen, der er både beskyttende og skrøbelig. Paul er den, der holder sammen på det hele – indtil han ikke gør det længere.
Dakota Johnson som Penelope Lanier fungerer som filmens vildkort. Hvor publikum kendte hende fra Fifty Shades, serverer hun her en kølig, næsten kalkulerende ung kvinde, der katalyserer gruppens implosion. Johnson beviser, at hun kan meget mere end at spille underdanig – hun kan være farlig.
| Navn | Rolle i A Bigger Splash | Kendt fra tidligere | Fun fact |
|---|---|---|---|
| Tilda Swinton | Marianne Lane | Orlando, We Need to Talk About Kevin | Talte kun 42 linjer dialog i hele filmen |
| Ralph Fiennes | Harry Hawkes | The English Patient, Voldemort-serien | Improviserede den berømte dansescene |
| Matthias Schoenaerts | Paul de Smedt | Bullhead, The Danish Girl | Lærte italiensk specifikt til rollen |
| Dakota Johnson | Penelope Lanier | Fifty Shades-trilogien | Første rolle hvor hun spiller “the villain” |
A Bigger Splash Trailer
Læs også artiklen medvirkende i Yellowstone
Hvad kendetegner sammensætningen af de medvirkende i A Bigger Splash?
Her er sandheden: De medvirkende i A Bigger Splash fungerer, fordi de repræsenterer fire forskellige tilgange til begær og magt. Guadagnino castede ikke fire skuespillere – han castede fire selvstændige kosmiske kræfter.
Kemien mellem skuespillerne opstod ikke ved et tilfælde. Under produktionen på den vulkanske ø Pantelleria boede hele castet i det samme hus – en beslutning, der både skabte autenticitet og næsten ødelagde filmen. Ifølge produktionsnotater opstod der “creative tensions” mellem Fiennes og Johnson, hvilket paradoksalt nok forbedrede deres on-screen dynamik. Swinton, altid den professionelle, fungerede som gruppens ankerpunkt, mens Schoenaerts’ naturlige empati holdt stemningen fra at blive for giftig.
Diversiteten i castet – en androgyn britisk ikone, en klassisk engelsk gentleman-antihelt, en europæisk method actor og en ung amerikansk stjerne – skaber et spændingsfelt, der minder om filmens egen narrative struktur: Tilsyneladende harmonisk på overfladen, eksplosiv lige under.
Hvilke andre projekter kender vi de medvirkende fra?
Tilda Swintons karriere læser som en masterclass i at vælge de mærkeligste, mest fascinerende projekter i Hollywood. Fra Derek Jarmans eksperimentale film til The Chronicles of Narnia som den Hvide Heks, har hun konsistent nægtet at blive puttet i kasser. Hendes samarbejde med Guadagnino fortsatte med Suspiria (2018), hvor hun – spoiler alert – spillede tre forskellige karakterer, herunder en 82-årig tysk psykolog.
Ralph Fiennes har altid balanceret mellem prestigefilm og blockbusters med en elegance, der virker næsten uanstrengt. Hans Voldemort bragte Shakespeareansk dramatik til Harry Potter, mens hans rolle i The Grand Budapest Hotel beviste, at han kunne være lige så charmerende som han kunne være skræmmende. I A Bigger Splash kombinerer han begge sider – Harry Hawkes er både forførende og dødbringende.
Matthias Schoenaerts blev international stjerne med Bullhead (2011), hvor hans transformation til en steroid-afhængig kvægavler var så intens, at mange troede, han faktisk havde taget anabolske steroider. Hans evne til at portrættere maskulinitet som både styrke og sårbarhed gør ham til den perfekte Paul – manden, der elsker så dybt, at det næsten ødelægger ham.
Dakota Johnson har brugt årene efter Fifty Shades på at bevise, at hun er meget mere end Christian Greys underdanige. Hendes arbejde i Suspiria, The Peanut Butter Falcon og The Lost Daughter viser en skuespiller, der aktivt søger komplekse, udfordrende roller. Penelope i A Bigger Splash var hendes første rigtige chance for at spille den manipulerende – og hun greb den.
Læs også artiklen medvirkende i Squid Game
Hvordan blev de medvirkende i A Bigger Splash modtaget?
Kritikerne var ikke bare positive – de var begejstrede på en måde, der grænsede til det erotiske. Variety kaldte castet “en kemisk reaktion, der truer med at antænde biografskærmene,” mens The Guardian roste “fire performances så intense, at de gør det svært at trække vejret.”
Tilda Swintons næsten stumme performance fik særlig opmærksomhed. Med kun 42 linjer dialog i hele filmen formåede hun at være filmens emotionelle centrum – en bedrift, der fik Screen Rant til at kalde hende “filmens usynlige motor.” Hendes portræt af en kunstner i rekonvalescens blev sammenlignet med Greta Garbos største stumfilmspræstationer.
Ralph Fiennes’ Harry Hawkes blev både elsket og hadet – ofte af den samme kritiker i den samme anmeldelse. Rolling Stone skrev: “Fiennes gør Harry så magnetisk, at man forstår, hvorfor både Marianne og Paul bliver draget mod ham, selvom man samtidig ønsker at råbe til dem om at løbe væk.”
Ved filmfestivalen i Venedig 2015 modtog de medvirkende i A Bigger Splash standing ovations og blev fotograferet obsessivt af paparazzi – ikke bare fordi de så fantastiske ud (hvilket de gjorde), men fordi deres collective screen presence var så påtagelig, at den kunne mærkes selv uden for biografsalene.
Hvorfor gør netop disse medvirkende A Bigger Splash uforglemmelig?
Her er kernen: De medvirkende i A Bigger Splash fungerer, fordi hver af dem bringer noget fundamentalt forskelligt til filmen, mens de samtidig deler en villighed til at gå til grænsen – og nogle gange beyond.
Swintons Marianne er filmens sårbare hjerte, men hun spiller sårbarhed som styrke. Når hun ikke kan tale, bliver hver gestus, hvert blik, hver kropslige reaktion til cinema. Det er virtuositet på højeste niveau.
Fiennes’ Harry er den perfekte antagonist, fordi han aldrig føles som en decideret skurk. Hans charm er ægte – det er bare også farligt. Som instruktør Guadagnino sagde: “Ralph forstod, at Harry ikke er ond. Han er bare et menneske, der ikke kan acceptere at være ikke-central i andres liv.”
Schoenaerts’ Paul fungerer som publikums surrogate – han er os, der kigger ind i dette dekadente, kunstneriske univers uden helt at forstå reglerne. Hans graduelle transformation fra beskytter til potentiel morder er hjerteskærende.
Johnson som Penelope er filmens største overraskelse. Hun kunne have spillet karakteren som dum blondine eller uskyldigt offer. I stedet vælger hun at gøre Penelope til en kraft af næsten ontologisk ambiguitet – er hun offer eller katalysator? Uskyld eller manipulation?
Sammen skaber de fire skuespillere noget, der er sjældent i moderne cinema: Ægte erotisk spænding. Ikke bare seksuel attraction, men den dybere form for erotik, der handler om magt, sårbarhed og den måde, vi ødelægger dem, vi elsker.
Konklusion – hvad kan vi forvente fremover?
De medvirkende i A Bigger Splash beviste noget vigtigt: At adult cinema ikke behøver at være kedeligt eller pretentiøst. Når skuespillere af denne kaliber mødes under en vision som Guadagninos, opstår der magi – den slags magi, der får dig til at huske, hvorfor du blev forelsket i film i første omgang.
Swinton fortsætter med at være Europas mest fearless skuespiller, Fiennes balancerer stadig mellem prestige og popularitet med umulig elegance, Schoenaerts etablerer sig som en af verdens bedste character actors, og Johnson beviser gang på gang, at hun er så meget mere end hendes kommercielle gennembrud.
Men vigtigst af alt: A Bigger Splash står som bevis på, at når casting, instruktion og skuespil fungerer i perfekt harmoni, kan fire mennesker i et hus på en vulkansk ø skabe noget, der føles som ren, ufiltreret menneskelig sandhed. Og det, mine venner, er hvorfor vi elsker cinema.
