Gør huset klar til foråret

Foråret er godt på vej, og det betyder mange ting. Det betyder, at blomsterne blomstrer, at solen kigger mere frem, og at forårsjakken skal findes frem fra skabet. Det betyder også, at husejerne skal ud fra deres skjul. Foråret er nemlig lig med tjek og gennemgang af huset. Efter en lang vinter får flere lyst til at gøre noget godt for huset, der har stået uberørt i vintermånederne. Det er da også en rigtig god idé med en gennemgang af huset til foråret, for vinteren kan være hård mod huset. Hvis du gennemgår huset til foråret, kan du forebygge skader og spare penge på reparationer. Derudover er det altid rart at kunne gå foråret i møde med et hus, der bare er klar til at byde foråret velkommen. Herunder får du nogle tips til, hvordan du netop kan gøre huset klar til at byde foråret inden for.

 

Giv fliserne en tur

Vinterens vind og vejr kan være hård for dine fliser. Der kan have ophobet sig op ukrudt og mos på fliserne, og det pynter bestemt ikke. Når vinteren er forbi, kan du begynde at overveje at rengøre dine fliser – det er nemlig rigtig smart at gøre det, når der ikke længere er risiko for frost. Rensning af fliser kan du selv gøre, men der er også professionelle, der kan hjælpe dig. Således slipper du for at lave det hårde og tidskrævende arbejde, og du sikrer, at alt skidt og uønsket ukrudt bliver fjernet omhyggeligt.

 

Den obligatoriske forårsrengøring

Når solens stråler begynder at bryde gennem vinduerne igen, bringer det ofte glæde med sig – for foråret er tit meget velkommen. Dog betyder solens stråler gennem vinduerne også, at støv og snavs bliver tydeligere. Det er altså ikke for sjovt, at man typisk laver en forårsrengøring af huset, når foråret melder sig. Du kan med fordel give huset en tur med en støvkost, en støvsuger og en fugtig klud. Du kan også få hjælp af et rengøringsfirma, der kan klare det for dig. Således bliver du i hvert fald sikker på, at alt skidt og snavs i dit hus bliver udryddet, så du igen blot kan nyde solen fra dit hus.

 

Tjek taget og tagrenderne

Det kolde vejr, sne og slud kan sætte sine spor på huset. Især kan taget og tagrenderne blive påvirket af vinterens hårde vejr. Derfor er det også en god idé at tjekke disse ting, når vinteren er ved at være overstået. Du kan blandt andet med fordel tjekke taget for utætheder og ødelagte tagsten eller brosten. Hvis du opdager dette i tide, kan du nemlig undgå større skader på huset som følge af utætheder i taget. Du kan også med fordel tjekke og rense tagrenderne og nedløbsrørene omkring huset. Du kan sikre, at de er rensede, og at vand og skidt kan komme væk. Du kan ligeledes tjekke, at der ikke er store utætheder. Alt dette kan du gøre blot med hjælp fra en stige, og hvis du venter til forårssolen titter frem, bliver arbejdet måske ligefrem behageligt.

Andre artikler fra MX Press

Scroll to Top